Table of content
Kampen mod klimaforandringerne har i årevis stået øverst på den globale dagsorden. Med rette. Men i skyggen af denne indsats vokser en anden, langt mere overset krise: biodiversitetskrisen. FN’s biodiversitetspanels længe ventede Nexus-rapport understreger med al tydelighed, at vores ensidige fokus på klimaet risikerer at forværre andre afgørende udfordringer for livet på Jorden.
Rapporten sætter spot på fem nøgleområder: biodiversitet, vand, fødevarer, sundhed og klimaforandringer. Budskabet er klart: Disse områder er uløseligt forbundne, og løsninger må udvikles i samspil. Problemet er, at indsatsen mod klimaforandringer alt for ofte sker uden hensyntagen til biodiversiteten.
Eksempelvis kan store solcelleparker og vindmølleprojekter, der bidrager til den grønne omstilling, medføre omfattende ødelæggelser af naturområder og levesteder for truede arter. Ligeledes kan intensiv skovplantning med monokulturelle træarter for at lagre CO2e presse naturlige økosystemer og reducere biodiversiteten.
Professor Carsten Rahbek fra Københavns Universitet sætter det i perspektiv:
"Biodiversitetskrisen er større end klimakrisen, for den er fuldstændig fundamental for os og alt andet liv. Vi retter kun op på en mindre del af den økologiske krise, hvis det lykkes at stabilisere klimaet."
Indsatser mod klimaforandringerne er ofte drevet af hurtige løsninger, der skal levere målbare resultater. Men denne tilgang kan skabe alvorlige bivirkninger. Et konkret eksempel er biobrændstoffer. De præsenteres som en klimavenlig energikilde, men produktionen kræver enorme landbrugsarealer, som ofte inddrages fra naturområder. Resultatet er tab af levesteder, udpining af jorden og forringelse af vandressourcer, når det ikke gøres med omtanke, eksempelvis ved brug af gødning.
Ligeledes kan storskala havvindmølleparker forstyrre marine økosystemer og true fiskebestande, hvilket skader både biodiversiteten og fødevaresikkerheden. Hvis vi udelukkende fokuserer på at reducere CO2e-udledningen uden at tænke på naturens sammenhænge, risikerer vi at forværre de problemer, vi forsøger at løse.
For virksomheder betyder denne sammenhæng mellem klima og biodiversitet, at bæredygtighedsstrategier ikke må være ensidige. Klimamål som CO2e-neutralitet er vigtige, men de skal balanceres med hensyn til natur og biodiversitet. Virksomheder i energi-, fødevare- og byggebranchen har et særligt ansvar for at tænke biodiversitet ind i deres forretningsmodeller.
Grøn omstilling handler ikke kun om at skifte til vedvarende energi eller reducere CO2e-aftrykket. Det handler om at tage ansvar for de økosystemer, vi påvirker. Virksomheder, der forstår denne kompleksitet og udvikler løsninger, der både gavner klimaet og biodiversiteten, vil stå stærkere i fremtidens marked.
Eksempelvis kan virksomheder:
En stærk biodiversitetsindsats er ikke kun en samfundsopgave – det er også en økonomisk mulighed. Forbrugere og investorer efterspørger i stigende grad virksomheder, der tager ansvar for både klima og natur.
Virksomheder, der går forrest, kan opnå:
Ved at integrere biodiversitet i forretningsstrategien kan virksomheder ikke kun minimere risici, men også skabe nye vækstmuligheder.
Der er lys for enden af tunnelen. For to år siden blev en omfattende global biodiversitetsaftale vedtaget, som forpligter verdens lande til at standse det globale tab af biodiversitet. Carsten Rahbek fremhæver aftalen som en milepæl, der giver grund til forsigtig optimisme.
Aftalen stiller konkrete krav til, hvordan vi beskytter og genopretter naturen, og hvordan biodiversitet integreres i politiske beslutninger og økonomiske investeringer. Det skaber et nyt fundament for at tænke klima og natur sammen – også i erhvervslivet.
Det er på høje tid, at vi bryder ud af klima-tunnelsynet og ser på planetens udfordringer i et større perspektiv. Klimakrisen og biodiversitetskrisen er to sider af samme sag. Vi kan ikke løse den ene uden at tage højde for den anden.
Løsningen ligger i integrerede strategier, hvor klimaindsats og biodiversitetsbeskyttelse går hånd i hånd. Det kræver, at politikere, virksomheder og civilsamfund arbejder sammen for at skabe løsninger, der både beskytter klimaet og naturen.
Vi må tænke større. Handle bredere. Og tage ansvar for hele planeten.