Table of content
ESG er i dag faste ingredienser i strategiske diskussioner, ikke på grund af lovkrav, men fordi ledere faktisk oplever, at ESG giver forretningsfordele ved arbejdet. Den danske ESG Profilen Trendrapport 2025, udviklet i partnerskab med Lederne, EY og Danske Bank, bygger på input fra 945 ledere og data fra 1.711 virksomheder. Resultatet er klart; 85 % af dem, der arbejder aktivt med ESG, oplever forretningsfordele.
Denne rapport skiller sig ud ved at være solidt forankret i danske virksomheder, både i kvantitet og bredde. Med en ledelsesundersøgelse ledsaget af anonymiseret virksomhedsdækning, giver den et realistisk billede af, hvordan ESG nu er en intern og ekstern drivkraft, ikke bare en eksistentiel bekymring eller compliance-gyde.
Tre ud af fem ledere oplever, at ESG styrker virksomhedens omdømme. Halvdelen mærker, at samarbejdspartnere og kunder bliver mere tiltrukket af virksomheden. Det handler ikke bare om grøn PR, men om reel interessetilgang; ESG signalerer ansvar, transparens og langsigtethed, faktorer, der tæller i investeringer og partnerskaber.
Langsigtede gevinster går ud over branding. ESG anskues også som metode til at identificere nye forretningsområder, fx grøn teknologi, klimaskærmbesparelser eller CSR-drevet innovation. Den struktur, ESG giver i organisationsarbejdet, hjælper med at opdage nye kunder og løsninger inden for kerneforretningen.
I en tid med et styrket fokus på formål og mening vælger mange medarbejdere arbejdsplads ud fra værdier. ESG-arbejdets indhold styrker intern branding; Når en virksomhed investerer i diversitet, ligestilling og medarbejdertrivsel, øges loyalitet og engagement og nye talenter tiltrækkes af miljøet.
EU's Omnibus-forslag stiller spørgsmål ved den nuværende ESG-kompleksitet. Med initiativer som “stop the clock” og udskydelse eller lettelser i rapporteringskrav forventer mange ændringer. Alligevel svarer;
Et tydeligt signal; ESG handler om forretning, ikke compliance. Og trods regulatorisk ændring står indsatsen stærkt, netop fordi den er drevet indefra.
Dataindsamling og datastyring opleves af halvdelen som den største barriere. Uden automatisk dataintegration bliver ESG-arbejdet fragmenteret og tidskrævende. Derfor peges på interne løsninger; opsætning af dashboards, opsamling fra sensorer (for CO₂, energi og affald), og systematisk datamæssig styring.
En tredjedel af ledere oplever, at uklarhed omkring krav hæmmer ESG-arbejdet. Skiftende direktiver ser ud til at lamme organisationen. Derfor efterspørges klare guidelines, coaching og skabeloner, så ESG kan tænkes som drift, ikke som et silo-projekt.
Mens Trendrapport 2025 løfter ESG-selskaber på praksisniveau, bygger global forskning videre med klare resultater. PwC’s undersøgelser viser eksempelvis, at virksomheder, som er tidligt fremme med CSRD, oplever hastigere vækst og bedre profitmarginer. Andre rapporter peger på op til 40 % forbedring i omdømme og 30 % højere produktivitet.
Denne evidens understøtter, at når ESG integreres i forretningsmodellen, sker det ikke bare etisk; det har betydning for markeds-position, finansiering og team-effektivitet.
At arbejde med ESG betyder også struktur og retning. Her er nogle strategier, der understøttes af rapportens data og virksomhedserfaring;
Ved at følge disse principper bliver ESG en del af forretningsplanen, ikke blot et appendiks.
Et konkret dansk eksempel; en mellemstor maskinfabrik med et højt energiforbrug installerede solcellepaneler på tagarealet. CO₂-aftrykket i energiforbruget faldt markant, med 55% på bare to år. Visualiseret og dokumenteret via en energieffektivitetstagning kombineret med løbende dataopsamling; CO₂-aftryk, elforbrug og tilbagebetalingstid. Investeringen blev delvist finansieret via støttepuljer (SMV:Grøn), og det medførte øget brandingværdi.
Maskinfabrikken kunne efterfølgende præsentere ESG-dokumentation over for kunder og samarbejdspartnere, hvilket faciliterede indgåelse af samarbejdsaftaler og fornyede kontrakter. Case-eksemplet demonstrerer, hvad ESG kan skabe, når beslutninger drives af indsigt, finansiel klarhed og strategisk design.
En mellemstor handel- og servicevirksomhed med høj medarbejderomsætning indførte trivselstiltag, diversitetsmålinger og fleksible arbejdsmodeller som del af deres ESG-strategi. Resultat; øget medarbejdertilfredshed, lavere rekrutteringsomkostninger og en forbedret ekstern opfattelse af virksomheden som ansvarlig.
Medarbejdernetværk og interne initiativer som læring om diversitet hjalp ikke bare hr-afdelingen, det blev en strategisk investering i virksomheds-kulturen og kundernes oplevelse af brandets autenticitet.
I lyset af rapportens data og cases anbefales denne struktur;
Ved at arbejde med tydelige mål, dokumenterbare resultater og ESG-integration i drift, opbygges et robust fundament for konkurrenceevne.
I det danske erhvervsmiljø, hvor innovation og samarbejdskultur allerede er stærke konkurrenceparametre, kan ESG blive det næste logiske trin fremad. Danmark klarer sig konstant højt på global konkurrenceevnelister (IMD, World Economic Forum). Når ESG integreres i netop denne styrke, transformeres den til eksportkraft og international respekt.
Virksomheder med ESG- og klimaprofil fremstår på eksportmarkeder som både ansvarlige og fremtidsrettede. Dokumentation styrker adgang til kontrakter, tilskud og samarbejde med EU-baserede kæder.
Begynd med at kortlægge virksomhedens mest relevante ESG-temaer. Temaer bør vælges via en dobbelt væsentlighedsanalyse. Det vil sige både hvor I påvirker miljø og samfund, og hvor eksterne påvirker jer. Ofte vil klima, medarbejdertrivsel og cirkulær økonomi være centrale, men præciseringen ligger i jeres forretningsopsætning.
Tilknyt både kommunikation, økonomi og drift til disse ESG-temaer. Så bliver rapportering ikke blot en opgave, men en kilde til forbedringsindsigt. En vigtig anbefaling; opstil klare KPI-er på udvalgte områder, fx CO₂-reduktion, medarbejdertilfredshed og affaldsmængder og følg op kvartalsvist.
Rapportens data viser tydeligt, at 50 % kæmper med datainsamling. Det kræver både organisatoriske og tekniske løsninger; automatiserede dashboards, integreret rapporteringssystem og løbende opfølgning i ledelsesrapporter. Datapipeline fra produktion, logistik og HR-systemer er nøglen, ikke manuel ad-hoc indsamling. Men kan være en løsning første gang, men i givet fald, skal der udarbejdes et miljømanagement system, imens første dataindhentning foregår.
Når data kan spores, sammenlignes og visualiseres, fx realtidsovervågning af el- og varmeforbrug, bliver ESG mere konkret og motiverende. Det er også afgørende for at opfylde kommende CSRD-krav, der kræver dokumenteret datakvalitet og sporbarhed.
Start med en beslutning i ledelsen om, at ESG er et strategisk imperativ og udpeg en tværgående ESG-ansvarlig. Tværfaglighed og repræsentation fra ledelse, økonomi, drift og HR sikrer konsistent implementering.
Ordninger som SMV:Grøn og Erhvervspuljen kan finansiere omstilling og dokumentation. Timing er central; ved at kombinere støtte med timing af energisparende investeringer undgås nedskæring i drift og implementeringskapacitet.
Rapporter ikke blot compliance-data, fortæl, hvordan ESG skaber værdi; CO₂-besparelse, omkostningsreduktion, medarbejderengagement. Brug grafiske dashboards og cases. Gør rapporten til en forretningsfortælling, ikke blot en kvantitativ oversigt.
Opstil feedbackloops; evaluér KPI'er, inddrag medarbejdere og juster processer. ESG er ikke en statisk strategi, men en løbende forbedringscyklus.
Intern modstand kan opstå, når ESG opleves som et tilsynssignal snarere end en udviklingsmulighed. Hidtil uformelle virksomhedskulturer kan ende med siloer. Løsningen; Involver nøglemedarbejdere i formulering og udførelse af ESG-tiltag og synliggør gevinsterne tidligt.
Der er fortsat uklarhed omkring Omnibus-direktivets overordnede konsekvenser. Anbefalingen er at fastholde momentum og fortsætte arbejdet med data og rapporteringsstruktur, men løbende overvåge lovgivningsudviklingen og foretage justeringer, hvor det følger CSRD og ESRS-standarder.
Investering i sensorer, solceller, energieffektive anlæg og digital overvågning gør ESG ikke kun mulig, men konkret og sammenlignelig. Gentænk installationsprojekter som strategisk investering, ikke blot teknik.
Produkter med CO₂-data fra LCA eller PCF, rapporterede til offentlige udbud (via EPD'er), giver virksomheder et kvalitetsstempel og adgang til nye markeder. Det er ikke kun kommunikation, men adgangsgivende dokumentation.
Afholding af interne workshops, ESG-netværk og vidensdeling øger ejerskab. Medarbejdere engageres, og erfaringer udbredes til konkrete forbedringer.
Benchmarking mod andre virksomheder inden for jeres branche (fx produktion & fremstilling) hjælper med at identificere svagheder og udviklingspotentialer. Brug eksterne partnerskaber med rådgivere og certifikatorer som sparringspartnere.
Med EU-standardisering og international alignment (herunder krav i Kina og USA), vokser eksportmulighederne for virksomheder med klar ESG-dokumentation. Data og troværdighed bliver strategisk våben i globale forhandlinger og markedsadgang.
Virksomheder med dokumenteret ESG-fokus oplever højere anerkendelse i grønne eksportkæder og offentlige udbud. Det handler både om produkt og om etiske forretningsmodeller.
ESG er ikke et mål, det er en kompetence. Virksomheder, der allerede nu mestrer strukturen, dataopsamlingen og strategien, står bedst, når næste generation af rapportering og compliance kravene kommer (f.eks. CSRD niveau 2 og standardisering fra ESRS). Her vil organisationer med velfunderet ESG-infrastruktur opnå den største fleksibilitet og innovation.
ESG Profilen Trendrapport 2025 har tydeligt dokumenteret, at danske ledere ser ESG som forretningsfordel, ikke blot som et krav.
Når ESG bliver en del af kerneforretningen, ledelsesmæssigt forankret og understøttet af digital dataintegration, kommer konkurrenceevne, omdømme og innovation i spil, samtidigt. Det er det fremtidige danske erhvervslivs styrke.