Table of content
Danmark står over for en fremtid, hvor stigende vandstande og voldsommere vejrforhold bliver en realitet. FN’s seneste klimarapport viser, at vi kan forvente en havvandsstigning på mellem 0,2 og 0,7 meter i det indeværende århundrede.
Det udgør en alvorlig trussel for både byer, infrastruktur og erhvervslivet. Især kystnære virksomheder står over for massive udfordringer. Hvordan skal vi prioritere, hvilke områder der skal sikres, og hvordan skal virksomheder navigere i denne nye virkelighed?
Med en kystlinje på 8.750 kilometer og 75 kystkommuner er det urealistisk at tro, at alle områder kan sikres mod havvandsstigninger og stormfloder. Der er ganske enkelt ikke ressourcer nok til at beskytte hele landet. Derfor må vi træffe hårde beslutninger om, hvilke områder der skal prioriteres, og hvilke der må tilpasses eller måske endda opgives.
Karsten Arnbjerg-Nielsen, tidligere professor ved DTU, udtrykker det klart:
"Vi skal erkende, at ikke alle områder er bæredygtige at beskytte. Nogle steder bør ikke udvikles yderligere, og vi skal i stedet fokusere på at sikre de områder, hvor værdien – økonomisk og samfundsmæssigt – er størst."
For virksomheder betyder det, at der skal tænkes strategisk i forhold til placering, investeringer og drift. Især kystnære virksomheder bør overveje, hvordan de kan tilpasse sig den stigende risiko.
Realdania har identificeret fem overordnede strategier for klimatilpasning. Disse strategier har ikke kun betydning for offentlige beslutningstagere, men også for virksomheder, der ønsker at sikre deres fremtidige drift og konkurrenceevne.
Det er afgørende at undgå at investere i udvikling af erhvervsområder og boliger i lavtliggende kystområder. For virksomheder betyder det, at fremtidige investeringer i nye fabrikker, logistikcentre eller kontorbygninger bør placeres i områder, der ikke er truet af oversvømmelse.
Virksomheder skal tænke langsigtet og vurdere, om deres nuværende placering er bæredygtig. Det kan blive nødvendigt at flytte produktion eller lagre væk fra risikozoner for at beskytte aktiver og sikre kontinuerlig drift.
Områder, der tidligere har været brugt til industri eller erhverv, kan med fordel tilbageføres til natur for at fungere som bufferzoner. Det kan dog have konsekvenser for virksomheder, der har investeringer i sådanne områder.
Samtidig åbner det muligheder for virksomheder inden for grøn teknologi og naturbaserede løsninger, der kan bidrage med ekspertise og produkter til omdannelsen af bynære områder til klimavenlige landskaber.
Erhvervsbygninger kan designes, så de bedre kan modstå oversvømmelser. Det kan indebære at bygge på pæle, anvende vandtætte materialer, begrønning eller etablere fleksible arbejdspladser, der hurtigt kan genoprettes efter oversvømmelser.
Virksomheder, der er innovative inden for byggebranchen, har her en oplagt mulighed for at udvikle løsninger, der gør bygninger mere robuste over for klimaforandringer. Samtidig kan det skabe et nyt marked for forsyningsvirksomheder, der leverer nødstrømsløsninger og oversvømmelsessikre systemer.
Selvom traditionelle løsninger som diger og sluser stadig spiller en rolle, er det vigtigt, at virksomheder ikke udelukkende stoler på dem. Diger kan bryde sammen, og sluser kan svigte. Derfor bør virksomheder investere i egne beskyttelsesforanstaltninger og forsikringsordninger, der tager højde for klimarisici.
Samtidig er der et voksende marked for virksomheder, der udvikler og leverer teknologi til klimatilpasning, såsom intelligente slusesystemer, overvågning af kystsikring og vedligeholdelse af diger.
Klimaforandringer er dynamiske, og usikkerheden omkring præcis hvor og hvornår de største udfordringer opstår, gør det nødvendigt at være fleksibel. For virksomheder betyder det, at de skal følge med i klimaforskningen og være parate til at justere deres strategi.
Det kan eksempelvis betyde investering i klimadata, risikoanalyser og scenarieplanlægning, så man er rustet til hurtigt at handle, når klimaforandringerne påvirker forretningsområderne og her kan den nye platform Agritectum, som arbejder med flade tagarealer være behjælpelig .
Virksomheder, der handler proaktivt og integrerer klimatilpasning i deres strategi, kan omdanne klimaforandringer fra en trussel til en konkurrencefordel. Det gælder især for virksomheder, der arbejder med bæredygtige løsninger, grøn teknologi og klimatilpasningsprodukter.
Flere undersøgelser viser, at virksomheder med stærk ESG-performance har lettere ved at tiltrække investeringer og reducere finansielle risici. Ved at tage ansvar og tilpasse sig de kommende klimaforandringer kan virksomheder ikke alene beskytte deres værdier, men også skabe nye forretningsmuligheder.
Det er ikke kun myndighederne, der skal tage ansvar for klimatilpasning. Virksomheder spiller en afgørende rolle og må træffe strategiske beslutninger nu for at sikre deres fremtidige drift og vækst. Det kræver:
Klimaforandringerne er ikke et fremtidigt problem – de er allerede i gang. Virksomheder, der handler nu, kan sikre deres egen overlevelse og samtidig være med til at skabe et mere robust og bæredygtigt samfund.
Vi står over for svære valg, men de virksomheder, der formår at kombinere økonomisk ansvarlighed med bæredygtig innovation, vil ikke bare overleve – de vil trives i fremtidens klimaramte verden.
Nu er tiden inde til at træffe beslutninger, der skaber værdi – både for virksomheden og for samfundet.