Klimavenlig og sund kost på arbejdspladsen

På arbejdspladsen kan man reducere ens klimaaftryk, ved at spise mere klimavenlig og sundt. Det kræver at man har fokus på to områder;

• Følge de officielle kostråd
• Undgå madspild
• Den nye kostcirkel foto af Anette Buus Rosholm

Når man som arbejdsplads følger kostrådene, så hjælper man ens medarbejdere med, at leve mere sundt, da medarbejderne så naturligt kommer til, at spise mere varieret og dermed imødekommer kroppens basale behov igennem kosten. Når vi spiser mere varieret så får vi;

• Flere grønsager
• Mindre kød
• Mindre alkohol
• Færre søde sager

Før virksomhederne kan hjælper deres medarbejdere med, at spise mere klimavenlig og sundt er det nødvendigt med specifikke råd og den klimavenlige kost kan være en del af tiltagene på baggrund af klimaledelsen.

Omstilling af fødevareforbruget – en nødvendighed

Omstillingen af fødevareforbruget er højt placeret på den globale dagsorden, og afspejles i FN´s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. Så hvis du som virksomhed går aktivt ind og arbejder med jeres fødevareforbrug, så arbejder du helt naturligt med flere verdensmål, nemlig;

• Verdensmål 2 Stop sult
• Verdensmål 3 Sundhed og trivsel
• Verdensmål 6 Rent vand og sanitet
• Verdensmål 8 Anstændige jobs og økonomisk vækst
• Verdensmål 12 Ansvarligt forbrug og produktion
• Verdensmål 13 Klimaindsats
• Verdensmål 14 Livet i havet
• Verdensmål 15 Livet på plan

Samt potentielt set også verdensmål 17 Partnerskab for handling.

det afhænger selvfølgelig helt af, hvordan du vælger at gribe arbejdet an i virksomheden. Men på nuværende tidspunkt står fødevareforbruget for 25% til 28% af den samlede klimabelastning per person i den vestlige verden, helt afhængig af, hvilke videnskabelige undersøgelser man forholder sig til.

Derfor bør man se på, hvilke råvarer man vælger og hvilke tiltag man kan sætte i værk, for at reducere fødevarespildet. Det kan fx være en lavt hængende frugt, som at tilbyde medarbejderne, at de kan tage resterne med hjem og eller give resterne til herberger og andre udsatte grupper, som måske ikke har råd til mad.

For at reducere klimaaftrykket fra fødevareforbruget, kræver det at forbedringer og nye teknologiske løsninger i hele fødevarekæden, fra primærproduktionen til spisebordet i kantinen. Så miljø- og klimaaftrykket per kg fødevarer, kan blive reducerer. Det kræver;

• Ændringer i kostsammensætningen
• Reduceret madspild i produktionen
• Reduceret madspild i virksomheden
  • Her kan man sætte ind med
    • Ændrer tallerkenstørrelsen
    • Portionsanrette
    • Bruge resterne i nye retter
    • Give resterne til medarbejderne
    • Sætte resterne til salg via Too Good to Go

Klimaaftrykket fra fødevarerne varierer

Fødevarernes klimaaftryk er varierende de forskellige fødevarer imellem i de forskellige fødevaregrupper. Fødevarernes klimaaftryk påvirkes af produktionsmetoder og produktionsforhold. Klimaaftrykker er væsentlig højere ved animalske produkter end ved frugt, grønt, kornprodukter og rodfrugter. Klimaaftrykket er generelt 10 til 40 gange højere per kg fødevarer for de animalske produkter, men afhænger af om det er fra naturpleje, staldopdræt eller der midt imellem. Frugt og grønt med et lavt klimaaftryk er for eksempel;

• Frilandsgrønsager
• Dansk frugt

Grønt og frugt med et højere klimaaftryk er for eksempel;

• Importerede grønsager
• Forarbejde produkter som “plantefars”

Animalske produkter med et højt direkte klimaaftryk er blandt andet;

• oksekød
• Lammekød

Animalske produkter med et lavere klimaaftryk kan for eksempel være;

• Insekter
• Kylling
• Svinekød
• Ost og andre mælkebaserede fødevarer

Produkter med et middelhøjt klimaaftryk er for eksempel, dog afhængig af ingredienser & type;

• Alkoholiske drikke
• Søde drikke
• Slik & kager

Sammensætningen af en klimavenlig og sund kost – skal tilpasses medarbejderne behov

Sammensætningen af en klimavenlig og sund referencekost er nødt til, at være tilpasset det enkelte lands befolknings præferencer. Men selv, indenfor en befolkningsgruppe, er det nødvendigt, at se på hvilke medarbejder man har i den enkelte virksomhed. Det nytter fx ikke noget, at give medarbejder som har stillesiddende arbejde den samme kost, som medarbejder der har et hårdt fysisk arbejde.

Beregningerne af klimaaftrykket fra fødevarerne, er endvidere forbundet med visse usikkerheder, hvorfor man ikke blot kan tage udgangspunkt i overordnede generelle beregninger. Man er nødt til, at gå ind og se på, hvordan de enkelte fødevarer og eller ingredienser er blevet produceret og under hvilke forhold de er blevet produceret, både ude ved primærproducenten, men også i selve forarbejdningen af fødevarerne. Til dette, er det nødvendigt med en LCA og gerne leverandørernes bæredygtighedsrapport.

I virksomheden skal man så se på, hvordan indtaget af kosten er, og ud fra dette kan man beregne hvordan klimabelastningen i ens virksomhed er, fra de forskellige kostgrupper. Ud fra denne analyse kan man endvidere se, hvor man kan reducere klimabelastningen, og hvad der eventuelt kan erstattes uden, at medarbejderne bliver utilfredse med erstatningerne og uden at det går udover ernæringsindholdet.

Hvis du vil have hjælp med, at gøre din kantine eller virksomhed mere bæredygtig, så må du endelig tage kontakt for et møde, hvor vi kan se på, hvilke muligheder du har i din virksomhed.