Genbrug på arbejdspladsen

Michael Boetker Moeller Nielsen

Michael Boetker Moeller Nielsen

23 Jul 2025

Table of content

Et konkret skridt mod en cirkulær og bæredygtig forretning

I en verden, hvor klimakrisen og ressourceknaphed er blevet et eksistentielt vilkår, står virksomheder over for en central opgave: At redefinere, hvordan vi bruger, forbruger og genbruger. Genbrug på arbejdspladsen er ikke længere et “nice-to-have” det er en nødvendighed, både for miljøet, økonomien og virksomhedens omdømme.

Men hvad betyder genbrug egentlig i en kontor-, produktion- eller servicekontekst? Hvordan kan det implementeres i praksis og hvordan måler man effekten?

Denne artikel giver dig et indblik i, hvordan du gør genbrug til en praktisk del af jeres bæredygtighedsstrategi, fra kaffekrus og kontormøbler til it-udstyr og medarbejderengagement.

Hvorfor genbrug er en del af løsningen

Vi står midt i en overforbrugskrise, hvor Jordens ressourcer bruges hurtigere, end de kan gendannes. Ifølge FN står produktion og forbrug af materialer for næsten halvdelen af verdens CO₂-udledninger og over 90 % af biodiversitetstab.

Her kommer cirkulær økonomi ind i billedet, en model, hvor produkter og materialer holdes i brug længst muligt gennem genbrug, reparation og genanvendelse.

Genbrug forlænger produktets levetid, minimerer behovet for nye råmaterialer og reducerer CO₂-udledningerne forbundet med produktion og affald.

I virksomhedsregi handler det om mere end affaldssortering. Det handler om;

  • Indkøbspolitikker, der prioriterer brugte eller cirkulære løsninger.
  • Strukturer, der gør det nemt for medarbejdere at vælge grønt.
  • Ledelsesbeslutninger, der sætter genbrug på dagsordenen som en konkurrencefordel.

Fra holdning til handling; Kulturændring gennem genbrug

Genbrug kan være en katalysator for en bredere kulturændring. Når medarbejdere ser, at virksomheden går op i ansvarligt forbrug og gør det let at handle bæredygtigt smitter det af.

Eksempler;

  • En grafisk designer, der vælger refurbished skærme og tastaturer.
  • En teamleder, der genbruger plakater fra sidste års kampagne.
  • En indkøbsafdeling, der foretrækker kontorstole med dokumenteret levetid og cirkulære komponenter.

Det handler ikke om perfektion, men om at skabe strukturer og vaner, der gør det nemt at træffe bedre valg.

Hvor giver genbrug størst effekt?

Her får du et overblik over, hvor genbrug virkelig kan gøre en forskel på arbejdspladsen, både miljømæssigt og økonomisk;

Møbler og interiør

Kontorstole, borde, lamper, reoler m,ange møbler har lang levetid og kan let genbruges eller renoveres. En brugt kontorstol kan spare op til 60-70 kg CO₂e sammenlignet med en ny.

Samarbejd med virksomheder, der tilbyder;

  • Genbrugte kontormøbler med dokumentation.
  • Leasing- eller take-back-aftaler.
  • CO₂-deklarerede produkter.

It og elektronik

Elektronik har høj miljøbelastning ved fremstilling, men lav ved genbrug. Genanvendt it-udstyr (refurbished laptops, skærme, tastaturer) kan reducere CO₂-udledning med op til 80 % pr. enhed.

Vær opmærksom på datasikkerhed, vælg leverandører, der tilbyder certificeret datasletning.

Forbrugsvarer og kontorartikler

Engangskopper, tuscher, mapper og printere. Mange småting bliver købt i stor stil og smidt ud i endnu større mængder. Her kan genopfyldelige løsninger, deling og smartere logistik gøre underværker.

Sæt fx mål for;

  • Papirforbrug pr. medarbejder.
  • Antal genopfyldte tonere frem for nye.
  • Reduktion i engangsartikler.

Tekstiler og arbejdstøj

Har I arbejdsjakker med firmalogo? Måske kan de repareres eller redesignes i stedet for at kasseres. Mange tekstiler kan vaskes, opdateres og genbruges, eller sendes til samarbejdspartnere, der arbejder med tekstilcirkularitet.

Hvordan måler man effekten af genbrug?

Genbrug er håndgribeligt, men hvordan dokumenterer du det? Her er nogle enkle nøgletal;

MålepunktEksempel
Kg affald undgået325 kg møbler genbrugt fremfor nyt indkøb
CO₂e sparet180 kg CO₂e sparet på refurbished laptops
Genbrug pr. medarbejder1,4 kg papir genbrugt pr. måned
Andel cirkulære indkøb65 % af kontormøbler genanvendte
LivsforlængelseIT-udstyr levetid fordoblet fra 3 til 6 år

Ved at dokumentere din indsats kan du bruge tallene i ESG-rapportering, CSRD og i din grønne markedsføring.

Praktiske tiltag, sådan kommer du i gang

Det kan føles uoverskueligt at omstille en hel arbejdsplads. Men det starter ofte med de små valg og tiltag, der gør det lettere for kollegaer at handle cirkulært.

5 lavpraktiske ting du kan gøre i dag;

  1. Udpeg et “genbrugshjørne” i kontoret; Et sted til deling af brugt udstyr.
  2. Lav aftaler med leverandører, der tager produkter retur.
  3. Tilføj et filter i jeres indkøbssystem; “Vis kun genbrugte produkter”.
  4. Opsæt en “Reparer i stedet for at købe”-politik internt.
  5. Lav månedlige “zero waste”-udfordringer for afdelingen.

Kommunikation og kultur, gør det synligt

Det nytter ikke, at der står en genbrugspapirkurv i hjørnet, hvis ingen bruger den. For at genbrug skal lykkes som strategi, skal det indgå i virksomhedens fortælling, sprog og ledelse.

Gode virkemidler;

  • Interne kampagner og konkurrencer.
  • Infografikker på intranettet.
  • Månedens “grønne tip” fra en medarbejder.
  • Kvartalsvise statusopdateringer med data og resultater.

Det skaber ejerskab og gør bæredygtighed til noget vi gør sammen.

Klar til at implementere genbrug strategisk?

Hos ClimEdU hjælper vi virksomheder med at operationalisere bæredygtighed, så det ikke blot bliver rapportering, men konkret forandring i praksis.

Vi tilbyder;

  • Analyse af jeres materialeforbrug og genbrugspotentiale.
  • Hjælp til dokumentation i ESG og CSRD.
  • Workshops om adfærdsdesign og cirkulær kultur.
  • CO₂-beregning på genbrug og livscyklusforlængelse.

Book en gratis sparringssamtale, og lad os tage første skridt sammen.