Fødevaresikkerhed hvad er det, og hvad er status?

Hvad er global fødevaresikkerhed og usikkerhed

Fødevaresikkerhed defineres af FAO som, værende eksisterende, når alle mennesker til en hver tid, har adgang til tilstrækkelige, sikker & næringsrig kost, som imødekommer næringsbehov og præferencer for et aktivt og sundt liv. Til at støtte op om fødevaresikkerhed, har de opstillet fire grundlæggende støttepæle.

• Tilgængelighed.
• Adgang.
• Tilpasningsevne.
• Stabilitet.

Ved at ændre en smule på denne definition, er det muligt også at imødekomme etikken for et hvert fødevaresystem. Således fødevaresikkerhed defineres som værende eksisterende, når alle mennesker har fysisk, socialt og økonomisk adgang til, tilstrækkelige, sikre og næringsrig kost for et aktivt & sundt liv. I denne definition er der tre grundlæggende støttepæle.

1. Tilstrækkelighed.
2. Tilgængelighed.
3. Bæredygtig tilpasningsevne.

Tilstrækkelighed, en del af fødevaresikkerhed

Ved tilstrækkelighed,  bliver der set på den nødvendige mængde, af producerede fødevarer. Disse skal være, af en vis kvalitet, og indeholde bestemte essentielle næringsstoffer. Essentielle næringsstoffer, er vigtige for det menneskelige velbefindende.

De producerede fødevarer skal være sikre. Dette betyder, at uanset hvad det producerede er, skal de være frie for skadelige substanser som bakterier og kemisk forurening. Endvidere skal det være kulturelt tilstrækkeligt, i det perspektiv, at de kulturelle normer & præferencer for fødevarer imødegås i en foranerlig verden.

Ved tilgængelighed, er det ikke kun markedet på tværs af alle segmenter og om de kan betale for produkterne der bliver set på. Der bliver også set på, om der er adgang til markedet for producenterne fra de forskellige produktionssystemer.  De skal modtager en fornuftig pris, for deres produkter.

Producenterne skal havde adgang, til teknologi, som kan forbedre management. Så de kan være konkurrencedygtig, på tværs af produktionssystemerne. Den teknologiske udvikling, skal udvikle sig, så de forskellige produktionsmetoder kan få optimeret deres management. Der skal være adgang til information, for forbruger og producenter, så de ved hvad de skal købe eller hvilke/n teknologi/er de skal anvende, eller hvilke fødevarer de skal producerer.

Bæredygtig tilpasningsevne, en del af fødevaresikkerhed

Ved bæredygtig tilpasningsevne forstås, at produktionssystemet skal være miljømæssigt bæredygtigt, og det skal være tilpasnings dygtigt i forhold til klimaforandringer & ændrende forhold. Det skal bevare og beskytte luft-, land- & vandmiljøet. Endvidere skal de urbane centre være miljømæssigt bæredygtige.

Da byerne ophober næringsstoffer, er det nødvendigt, at de udvikler sig sammen med landbruget. Det er derfor, nødvendigt med jævnbyrdig kommunikation imellem byerne og landbruget. Hvis dette opnås, er det muligt, at opnå et bæredygtigt fødevaresystem, som kan supporviserer byerne med fødevarer.

Det er nødvendigt, at der ikke kun bliver set på den miljømæssige bæredygtighed i landbruget. Landbruget skal også havde økonomiske levedygtige landbrugssystemer og retfærdige økonomiske og landskabsmæssige vilkår. Producenten skal havde mulighed for, at overføre deres gård til fremtidige generationer, på en holdbar måde.

Landbrugets overordnede formål

Landbrugets overordnede formål, er at skabe en bæredygtig fremtid. Hvis dette skal ske, er det nødvendigt kontinuerligt, at finde måder at opnå fødevaresikkerhed, med den lavest mulige miljøpåvirkning. Hvor den voksende menneskelige population, får dækket deres behov for energi, protein og andre næringsstoffer, samtidigt med at miljøet bliver bevaret og reetableret.

Næringsstoffer har en stor betydning for helbredet og den forventede levealder i en række forskellige tilfælde. Følgende tilfælde, påvirkes af næringsstoffer.

• Undervægtige børn & mødre.
• Jern, zink & vitamin A mangel.
• Højt kolesterol.
• Højt blodtryk.
• Alkohol misbrug.

Der er dog også visse tilfælde som, ikke skyldes næringsstoffer, som har stor betydning for helbredet på verdensplan, hvor følgende er blevet identificeret.

• Usikker sex
• Dårlig vandrensning
• Uhygiejniske levevilkår
• Indendørs røg fra fast brændsel og tobak

Mangler i global fødevaresikkerhed – sult & fejlernæring

Mangler i global fødevaresikkerhed er sult og fejlernæring.

Sult skyldes manglen på fødevarer, hvor fejlernæring enten er en mangel på bestemte essentielle næringsstoffer i diæten eller overforsyning af næringsstoffer.

For at opretholde et sundt liv, er det vigtigt med en række forskellige næringsstoffer. Disse er makronæringsstoffer, energi, protein, mikronæringsstoffer, zink, jern, vitamin A & B12.  

Utilstrækkeligt med næringsstoffer udtrykker sig enten som, sult eller fejlernæring.

Dette viser sig som spild, forkrøbling og en manglende evne til, at trives grundet kronisk svækkelse og depression af immunsystemet.

Når du er fejlernæret er du mere udsat for infektionssygdomme. Derfor er det nødvendigt, at sikre, at der er tilstrækkelig energi til rådighed. Mennesker har brug for kalorier, for at kunne trives.

Derefter har de brug for tilstrækkelig med protein, specielt aminosyrer, hvor der er ti essentielle, som er nødvendige for, at kunne trives.

Herefter er det nødvendigt, med fedtsyrer, specielt de essentielle fedtsyrer, som vedligeholder sundheden & levedygtigheden.

Det er selvfølgelig også vigtigt, med tilstrækkelige mineraler og vitaminer i kosten, for at sikre sundheden i levedygtigheden. Men prioriteten, er i den benævnte rækkefølge, for imødekomme diætens behov.

Den nuværende fødevare status, i forhold til fødevaresikkerhed

Igennem den grønne revolution i 1960´erne lykkedes det, at effektivisere fødevareproduktionen, således at vi den dag i dag producere nok fødevarer til 7 milliarder mennesker.

Den grønne revolution bestod af forbedre frø sorter, øget brug af kunstgødning, specielt nitrogen. Brugen af herbicider & biocider steg for, at sikre afgrødeudbyttet, som steg drastisk.  

Så hvorfor er der sultne mennesker, når den Grønne Revolution var en succes?

Endvidere har vi efterfølgende set  mund og klovsyge, fødevarebårne som e-coli, eutrofiering af vandmiljøer ved udledning af nitrogen og fosfor fra landbruget, effekter på økosystemer ved overforbrug af biocider, som herbicider og pesticider og drivhusgasudledningen fra husdyrbruget er steget.

Dette har sat spørgsmålstegn ved moderne landbrugssystem og dets bæredygtighed og sikkerhed af den Grønne Revolution.

Fejlernæring, en del af fødevaresikkerhed

Fejlernæring er et problem, som er relateret til tilstrækkelig adgang til fødevarer. Det er ikke kun et problem relateret til produktionen, men et problem i forhold til adgang til fødevarer i udviklingslandene. Fattigdom er en stor medvirkende faktor til, dårlig sanitet, sundhedspleje, uddannelse og fodringspraksis bidrager til underernæring.

Hvor en ringe ernæring under graviditeten og i de første to leve år, kan føre til permanente ændringer i kroppens struktur, funktion & metabolisme, som påvirker personen igennem hele livet. Dette kan føre til nedsat funktion, nedsat forventet levetid over tid.

Derfor betragtes ernæringsmæssige effekter ikke bare som midlertidige effekter, hvorfor det er vigtigt at betragte ernæringen i et livcyklus perspektiv. Hvad fosteret bliver udsat for i uterus igennem moderens ernæring og hvad du bliver udsat for i dine to første leveår påvirker dig resten af dit liv også som voksen. Derfor er det nødvendigt, at bekæmpe fejlernæring, igennem en systemisk tilgang med fokus på perioden fra svangerskab til afslutning eller døden. Herved kan der blive sikret tilstrækkeligt med næringsstoffer.

Hvad skal vi spise, for at sikre fødevaresikkerhed

Derfor kan vi stille os selv spørgsmålet, hvad skal vi spise? Konkurrere dyr med mennesker om spiselige ressourcer? Skal mennesket forbruge animalske proteiner? Hvad er etiske landbrugssystemer? Hvad er etiske bysystemer? Hvem skal beslutte disse spørgsmål? Er det muligt, at opretholde 9 til 11 milliarder mennesker på Jorden? Hvad er Jorden kapacitet til, at opretholde? Før end, at disse spørgsmål kan blive løst, er det nødvendigt, at videnskaben, regeringer, beslutningstagere, forbruger og landbruget arbejder sammen. Hvis dette sker, kan vi sikre at fødevaresikkerhed opnås på tværs af hele kloden for alle mennesker. At der er tilstrækkelig adgang til sikker, næringsrig kost, som kan støtte mennesket fra livmoderen til graven.