Table of content
Klimaforandringerne er ikke længere en trussel, vi kan skubbe foran os. De er her allerede og påvirker vores samfund, økonomi og natur. Danmark står overfor stigende havniveauer, voldsommere stormfloder og ekstreme vejrfænomener, der ikke alene truer infrastrukturen, men også erhvervslivets daglige drift og fremtidige vækst.
Tal fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) afslører, at prisen for at ignorere behovet for klimatilpasning kan blive ekstremt høj. Ikke alene kan skader på kritisk infrastruktur og produktionsfaciliteter forårsage store økonomiske tab, men hele forsyningskæder kan bryde sammen, og virksomheder kan miste markedsandele, hvis de ikke formår at tilpasse sig i tide.
På Christiansborg har miljøminister Magnus Heunicke gjort det klart, at Danmark ikke har råd til at vente. Under et stormøde om kystbeskyttelse arrangeret af Landsforeningen for Digelag i Danmark udtalte han, at vi ikke har 10-15 år til at sætte handling bag ordene. Tiltagene skal iværksættes og gennemføres nu – inden årtiet er omme.
Men klimatilpasning er ikke kun et ansvar for staten. Erhvervslivet spiller en afgørende rolle i at accelerere udviklingen. Virksomheder må tage ansvar og være med til at drive de løsninger, der kan beskytte både deres egne interesser og det samfund, de er en del af.
Klimatilpasning er ikke længere en opgave, der udelukkende hviler på offentlige myndigheder. For virksomheder er det blevet en strategisk nødvendighed at tage aktiv del i arbejdet med at sikre samfundet mod klimaforandringernes konsekvenser. Det handler ikke kun om samfundsansvar – det handler i høj grad om risikostyring, økonomisk stabilitet og konkurrenceevne.
Virksomheder, der opererer i kystnære områder eller er afhængige af følsomme forsyningskæder, står overfor betydelige trusler. Oversvømmelser kan lamme produktionen, ødelægge lagerfaciliteter og afbryde transportveje. Samtidig kan ekstreme vejrfænomener gøre forsyninger ustabile og uforudsigelige. Derfor er det bydende nødvendigt, at erhvervslivet tager proaktive skridt for at sikre deres aktiver og minimere risikoen for driftstab.
Det kræver, at virksomheder gentænker deres investeringer, udvikler robuste beredskabsplaner og samarbejder tættere med offentlige myndigheder for at fremme klimatilpasningstiltag. Jo hurtigere virksomhederne agerer, jo bedre kan de beskytte deres forretningsgrundlag og samtidig bidrage til samfundets samlede modstandsdygtighed.
Virksomheder med faciliteter i risikoområder bør tage initiativ til at investere i klimatilpasning. Det kan ske gennem direkte investeringer i kystsikringsprojekter såsom diger, sluser og kystnære forsvarsværker eller ved at indgå i offentlige-private partnerskaber.
Virksomheder inden for bygge- og anlægsbranchen har en oplagt mulighed for at udvikle innovative og bæredygtige løsninger, der ikke kun beskytter mod klimaforandringer, men også tager hensyn til biodiversiteten og naturen.
Eksempelvis kan samarbejder med lokale digelag eller kommuner om at finansiere og drive kystbeskyttelse sikre både virksomheden og lokalsamfundet mod oversvømmelser. Investeringer i grøn og klimatilpasset infrastruktur er ikke blot en udgift, men en langsigtet investering i virksomhedens stabilitet og vækst.
For at kunne navigere sikkert i en verden præget af klimaforandringer, må virksomheder systematisk integrere klimarisici i deres forretningsstrategi. Det indebærer detaljerede risikovurderinger af forsyningskæder, produktionsfaciliteter og markedsadgang. Det handler om at kortlægge de mest sårbare områder og tage stilling til, hvordan virksomheden kan minimere skader ved klimarelaterede hændelser.
Det kan betyde diversificering af forsyningskilder, opbygning af lagerkapacitet i sikre områder eller investering i digitale løsninger, der kan sikre driften under ekstreme vejrforhold. Ved at indarbejde klimarisici i virksomhedens DNA kan virksomheder ikke alene beskytte sig selv, men også skabe en mere robust og bæredygtig forretningsmodel.
Danske virksomheder har et unikt potentiale for at udvikle teknologier og løsninger, der understøtter klimatilpasning. Der er stigende global efterspørgsel på løsninger inden for smarte slusesystemer, fleksible digekonstruktioner og klimatilpasset byudvikling. Virksomheder, der investerer i forskning og udvikling af sådanne teknologier, kan ikke alene bidrage til at løse klimaproblemer, men også styrke deres internationale konkurrenceevne.
Ved at fokusere på innovation inden for klimatilpasning kan virksomheder skabe nye forretningsområder og eksportmuligheder. Det gælder særligt for virksomheder i bygge-, energi- og teknologisektoren, hvor efterspørgslen på bæredygtige løsninger vokser markant.
En af de største udfordringer for hurtig klimatilpasning er de omfattende bureaukratiske processer, særligt i forbindelse med Natura 2000-områder. Disse EU-beskyttede naturområder har strenge krav til miljøundersøgelser, hvilket forsinker nødvendige klimatilpasningsprojekter, men er samtidig med til, at afværge en forværring af biodiversitetskrisen.
Miljøminister Magnus Heunicke har signaleret vilje til at revidere disse regler for at accelerere klimatilpasningen. Det åbner en mulighed for, at erhvervslivet kan spille en aktiv rolle i at påvirke lovgivningen og bane vejen for hurtigere og mere effektive løsninger.
Virksomheder kan:
Klimatilpasning er ikke en luksus, men en nødvendighed. De økonomiske og menneskelige omkostninger ved at handle for sent vil være enorme. Erhvervslivet har en enestående mulighed for at gå forrest i udviklingen af løsninger, der kan beskytte både forretningen og samfundet og samtidig arbejde deres ESG-rapportering.
Det kræver handling nu – ikke i morgen. Ved at investere strategisk, udvikle nye teknologier og samarbejde på tværs af sektorer kan danske virksomheder ikke blot sikre sig selv, men også bidrage til at skabe en mere modstandsdygtig og bæredygtig fremtid.
Fremtiden tilhører de virksomheder, der handler i dag.