Table of content

ESG-rapportering, udgør en systematisk rapportering om en virksomheds forhold inden for miljø (E), sociale forhold (S) og god selskabsledelse (G), som forvandlet sig fra frivillig storytelling til en regulatorisk nødvendighed. Med den nye Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) og det underliggende European Sustainability Reporting Standards (ESRS), træder EU ind i en ny tidsalder for bæredygtighedsrapportering, der stiller skrappere krav til både store virksomheder og VSME’er (Very Small and Medium-sized Enterprises).
Vi vil her dykke ned i CSRD’s krav, giver et overblik over ESRS’ struktur og tematikker (E1-E5, S1-S4, G1) og behandler Omnibus-tilgangen, som understøtter fleksibilitet og udvikling i standardiseringen. Artiklen tager udgangspunkt i både regulering og praksis og stiller skarpt på, hvordan danske virksomheder, store som små, kan forberede sig på ESG-rapporteringens nye virkelighed. Vi vil løbende holde denne opdateret og udvide artiklen, for at du kan følge med i udviklingen et sted.
CSRD står for Corporate Sustainability Reporting Directive, og det er en af de mest vidtrækkende og udviklende reguleringer på bæredygtighedsområdet, der nogensinde er implementeret i EU. Med CSRD ændres landskabet for virksomheders esg-rapportering markant – fra frivillig og ofte fragmenteret kommunikation til en lovpligtig, standardiseret og revisionspligtig indsats.
CSRD er mere end en opdatering af det tidligere Non-Financial Reporting Directive (NFRD). Det er en fundamental reform, som afspejler EU’s mål om at gøre bæredygtighedsrapportering lige så vigtig og troværdig som finansiel rapportering.
Formålet er tredobbelt:
CSRD er tæt knyttet til den europæiske Green Deal og EU’s mål om at blive et grønt og klimaneutralt kontinent inden 2050.
I takt med at finansmarkeder, forbrugere og samarbejdspartnere i stigende grad efterspørger ikke-finansielle oplysninger om virksomheders påvirkning på klima, menneskerettigheder og governance, har EU vurderet, at der er behov for fælles standarder og kontrolmekanismer.
Under NFRD havde virksomheder stor frihed til at vælge rapporteringsstandard (GRI, TCFD, SASB m.fl.), men det førte til store forskelle i kvalitet, omfang og pålidelighed. Det skabte informationsasymmetri og begrænsede investorers evne til at træffe informerede beslutninger.
CSRD forsøger at løse det ved at:
CSRD gælder for følgende virksomhedstyper i EU:
| Virksomhedstype | Rapporteringspligt fra | Kriterier |
|---|---|---|
| Finansielle organisationer | 2024 (data fra 2023) | Alle banker, pensionselskaber, mfl. |
| Store børsnoterede virksomheder | 2025 (data fra 2024) | +500 ansatte |
| Andre store virksomheder | 2026 (data fra 2025) | 2 af 3 kriterier opfyldt: >250 ansatte, >40 mio. EUR omsætning, >20 mio. EUR balance |
| Noterede SMV’er (ikke mikro) | 2027 (data fra 2026) | Frivillig overgangsperiode til 2028 |
| Ikke-EU virksomheder med væsentlig aktivitet i EU | 2029 | Omsætning >150 mio. EUR i EU |
Det er vigtigt at notere, at CSRD også har konsekvenser for ikke-rapporteringspligtige virksomheder, da de kan blive bedt om at levere ESG-data som led i store virksomheders værdikædekrav, ved offentlige udbud og fra banker, senest i form af krav ved kreditvurdering fra den 01/07-25.
CSRD stiller en række konkrete og strukturelle krav, som virksomheder skal leve op til i deres esg-rapportering. Herunder er de vigtigste:
Alle virksomheder, der er underlagt CSRD, skal rapportere efter de obligatoriske og tematiske standarder i ESRS-rammen. Disse standarder omfatter miljø (E), sociale forhold (S) og governance (G) og beskrives nærmere i de respektive afsnit.
Virksomheden skal foretage en såkaldt dobbelt væsentlighedsanalyse:
Denne tilgang adskiller CSRD og ESRS fra mange globale rammer, som ofte kun har fokus på finansiel væsentlighed.
Rapporteringen skal underlægges begrænset revision (limited assurance) udført af en uafhængig revisor eller en auditeret fagperson. På sigt overvejer EU at gøre rimelig sikkerhed (reasonable assurance) obligatorisk.
Rapporterne skal kunne indberettes i iXBRL-format, hvilket muliggør maskinlæsning og dataudtræk. Det gør det lettere for myndigheder, investorer og forskere at sammenligne og analysere ESG-data på tværs af lande og sektorer.
Indførelsen af CSRD betyder en betydelig kapacitetsopbygning for mange virksomheder, særligt i SMV-segmentet og brancher, hvor bæredygtighed tidligere ikke har været centralt.
Praktiske konsekvenser omfatter;
Derudover vil der ofte være behov for;
Forberedelsen til CSRD bør ske i fire faser:
Selvom mange virksomheder opfatter CSRD som en omkostning og administrativ byrde, rummer direktivet også strategiske muligheder:
CSRD er ikke en døgnflue. Det er en grundlæggende reform af, hvordan virksomheder måles, vurderes og kommunikerer deres samfundsmæssige rolle. I stedet for at vente til sidste øjeblik bør danske virksomheder;
Med en professionel tilgang kan esg-rapportering blive mere end compliance – det kan blive en konkurrencefordel i en verden, hvor gennemsigtighed og ansvarlighed bliver afgørende for markedsadgang og vækst.
I takt med at EU skærper kravene til bæredygtighed, er det ikke kun store virksomheder, der står over for ændringer. Selvom CSRD formelt retter sig mod større virksomheder og børsnoterede SMV’er, bliver VSME’er (Very Small and Medium-sized Enterprises) i stigende grad inddraget – ikke som direkte rapporteringspligtige, men som kritiske aktører i værdikæden.
Mange danske VSME’er opererer som leverandører til større koncerner. Disse koncerner vil i fremtiden være forpligtede til at indhente data fra deres underleverandører – fx om CO₂e-emissioner, arbejdsforhold eller anti-korruptionspolitikker. Det betyder, at esg-rapportering bliver et adgangskrav til markedet, også for virksomheder med under 50 ansatte.
I EU’s forordning om SMV’er opereres der med følgende definitioner;
| Kategori | Antal ansatte | Omsætning eller balance |
|---|---|---|
| Mikrovirksomhed | < 10 | ≤ 2 mio. EUR |
| Lille virksomhed | < 50 | ≤ 10 mio. EUR |
| Mellemstor virksomhed | < 250 | ≤ 50 mio. EUR |
Over 99 % af danske virksomheder er SMV’er, og over halvdelen har færre end 10 ansatte. Det betyder, at en meget stor andel af Danmarks erhvervsliv vil blive berørt af CSRD indirekte, hvis ikke direkte.
Under CSRD bliver børsnoterede SMV’er rapporteringspligtige fra regnskabsåret 2026 (rapportering i 2027). De har dog en overgangsordning og kan vælge at udskyde rapporteringen til 2028.
Dog skal det understreges, at ikke-noterede SMV’er – herunder mange familieejede eller ejerledede virksomheder – ikke bliver direkte rapporteringspligtige under CSRD. Men her kommer værdikædepåvirkningen i spil;
Store virksomheder under CSRD skal rapportere på deres upstream og downstream aktiviteter – herunder leverandørforhold.
Det betyder, at selv mindre virksomheder skal kunne dokumentere ESG-data, hvis de vil bevare kontrakter eller få adgang til offentlige og private udbud.
For VSME’er betyder det, at ESG-rapportering ikke længere blot er et spørgsmål om idealisme eller frivillig branding – det bliver en strategisk nødvendighed for overlevelse.
Mange store virksomheder anvender i forvejen leverandørevalueringer, og med CSRD vil disse få langt mere struktureret karakter og være integreret i compliance-frameworks.
For at imødekomme det uundgåelige behov for også at få VSME’er med i ESG-datainfrastrukturen, er EFRAG (European Financial Reporting Advisory Group) i gang med at udvikle en frivillig og forenklet standard: VSME-ESRS.
Denne standard bliver;
| Kategori | Indikatorer (eksempler) |
|---|---|
| Miljø (E) | Energiforbrug, CO₂-udledning, affaldshåndtering |
| Social (S) | Antal ansatte, ligestilling, arbejdsmiljø, personaleomsætning |
| Governance (G) | Etiske politikker, ejerstruktur, whistleblowerkanaler |
Det forventes, at denne standard vil være tilgængelig i endelig form i 2025, og dermed klar til brug før børsnoterede SMV’er bliver rapporteringspligtige.
For danske virksomheder – især i fødevarebranchen, byggeriet, produktion og underleverandørleddet – betyder CSRD og værdikæderelevans, at esg-rapportering bliver en konkurrenceparameter.
Mange danske SMV’er leverer til store nordiske eller tyske virksomheder, der allerede har ambitiøse ESG-mål. Manglende evne til at dokumentere bæredygtighedsdata kan betyde:
Omvendt kan ESG-parathed føre til;
Selvom gevinsterne kan være store, står mange VSME’er over for reelle udfordringer:
De fleste SMV’er har hverken ESG-specialister eller bæredygtighedschefer. Ejeren eller direktøren håndterer ofte alt fra HR til strategi og compliance.
SMV’er har sjældent systemer til at måle energiforbrug, spild, affaldsstrømme eller sociale KPI’er.
Begreber som ESRS, GHG Protocol, dobbelt materialitet og iXBRL er teknisk komplekse og opleves som “fremmed sprog” for mange.
Uden struktur kan ESG-arbejdet ende som “green talk” uden reelle effekter, hvilket i stigende grad overvåges af forbrugere, medier og myndigheder.
For at komme i gang anbefales følgende 5-trins roadmap:
Mange SMV’er arbejder allerede med certificeringer og standarder, som kan danne bro til ESG;
| Ordning | Relevans for ESG |
|---|---|
| ISO 14001 | Miljøledelse (E) |
| ISO 45001 | Arbejdsmiljø (S) |
| BRC, IFS | Fødevaresikkerhed og social compliance |
| DGNB | Bæredygtigt byggeri (E, S) |
| SMETA/SEDEX | Leverandøretik og arbejdsforhold (S, G) |
| Klimakompasset (DK) | CO₂e-beregninger for SMV’er (E) - Kan dog ikke bruges til verificering, salg eller markedsføring |
Disse kan fungere som springbræt til en ESRS-kompatibel esg-rapportering.
CSRD har flyttet ESG fra frivillig branding til strategisk infrastruktur. For VSME’er i Danmark er det ikke længere spørgsmålet om man skal arbejde med esg-rapportering – men hvordan og hvornår.
Ved at tage små skridt nu, kan SMV’er;
ESG-rapportering er ikke en byrde – det er en investering i fremtiden.
De nye European Sustainability Reporting Standards (ESRS) er udviklet af EFRAG og skal sikre ensartet, sammenlignelig og relevant ESG-rapportering i hele EU.
Med vedtagelsen af CSRD er der opstået et behov for et fælles sæt rapporteringsstandarder, der kan sikre:
European Sustainability Reporting Standards (ESRS) er udviklet af EFRAG (European Financial Reporting Advisory Group) og er nu den juridisk bindende ramme for ESG-rapportering i EU under CSRD.
Hvor globale rammer som GHG protokollen, GRI, TCFD og SASB tidligere har været valgfri og vejledende, er ESRS obligatorisk for virksomheder under CSRD. Det gør ESRS til den mest omfattende og strukturelt integrerede ESG-standard til dato.
ESRS består af tre overordnede kategorier af standarder;
| Standardkode | Titel | Obligatorisk |
|---|---|---|
| ESRS 1 | Generelle principper | ✅ Ja |
| ESRS 2 | Generelle oplysninger | ✅ Ja |
| ESRS E1-E5 | Miljøstandarder | 🔄 Afhængig af væsentlighed |
| ESRS S1-S4 | Sociale standarder | 🔄 Afhængig af væsentlighed |
| ESRS G1 | Governance-standard | 🔄 Afhængig af væsentlighed |
🔄 "Afhængig af væsentlighed" betyder, at virksomheden skal anvende standarden, hvis emnet vurderes som dobbelt væsentligt (impact og/eller finansiel betydning).
Denne standard fastlægger de overordnede krav og rammer for ESG-rapportering, herunder;
ESRS 2 er obligatorisk for alle og dækker;
ESRS 2 fungerer som et “overblikskapitel” og sætter scenen for de tematiske standarder.
Disse standarder udgør rygraden i indholdet af esg-rapportering.
De fem miljøstandarder omfatter;
E1 er den mest omfattende og kræver fx rapportering på;
De sociale standarder dækker;
SMV’er med international sourcing skal være særligt opmærksomme på S2, da denne standard belyser risici i leverandørkæder.
Governance-standarden fokuserer på;
G1 er essentiel for at demonstrere ESG-integritet og ansvarlighed.
Ud over de generelle og tematiske standarder vil EFRAG udvikle sektorspecifikke ESRS for brancher med særlig ESG-påvirkning – fx;
Disse standarder skal sikre dybde og relevans og forventes lanceret i 2025–2026.
Et centralt princip i ESRS er dobbelt væsentlighed. Virksomheder skal aktivt analysere, hvilke ESG-emner der er;
Kun de relevante tematiske standarder skal anvendes – men virksomheden skal begrundet dokumentere fravalg.
ESRS er ikke blot et rapporteringsværktøj – det er et strategisk styringsredskab, der:
Ved at anvende ESRS korrekt vil danske virksomheder stå stærkt i mødet med krav fra investorer, samarbejdspartnere og lovgivere – både i EU og globalt.
Den globale klimakrise, biodiversitetstab, forurening og ressourceoverforbrug er blandt de største trusler mod planetens og økonomiens bæredygtighed. Derfor er det ikke tilfældigt, at miljø (E) står først i ESG – og ligeledes i strukturen af ESRS-standarderne.
ESRS E1 til E5 er udviklet for at sikre, at virksomheder i EU rapporterer struktureret, dokumenteret og sammenligneligt på deres miljøpåvirkning, -strategier og -risici. Disse fem standarder udgør rygraden i miljømæssig esg-rapportering under CSRD og forpligter virksomheder til at;
| Standard | Titel | Fokusområde |
|---|---|---|
| E1 | Klimaændringer | Drivhusgasser, klimaresiliens, nettonul |
| E2 | Forurening | Emissioner til luft, jord, vand |
| E3 | Vand- og marine ressourcer | Vandforbrug, vandstress, spildevand |
| E4 | Biodiversitet og økosystemer | Habitatpåvirkning, artstab, arealanvendelse |
| E5 | Ressourcer og cirkulær økonomi | Materialeforbrug, affald, genanvendelse |
Hver standard er struktureret omkring fem hovedkategorier;
E1 har til hensigt at give et fuldstændigt billede af, hvordan virksomheden;
En dansk fødevareproducent skal opgøre både direkte emissioner fra produktionsanlæg (Scope 1), strømforbrug (Scope 2) og emissioner fra landbrug og transport i værdikæden (Scope 3). Derudover skal virksomheden vurdere, hvordan ændringer i nedbørsmønstre eller stigende energipriser påvirker driften.
At fremme åbenhed om virksomhedens forureningskilder og håndtering – særligt hvor aktiviteter skader økosystemer, sundhed og samfund.
Et betonfirma skal oplyse om støvemissioner fra siloer, og hvordan de minimeres med støvfiltre, samt hvilke procedurer virksomheden har ved spild af additiver i jorden.
E3 handler om virksomhedens påvirkning af vandressourcer og havmiljø. Vand er kritisk for både natur og økonomi og er i stigende grad en knap ressource.
En fødevarevirksomhed med mejeriproduktion skal opgøre sit vandforbrug per liter mælk, beskrive recirkuleringssystemer og overholde grænseværdier for spildevand ved udledning.
At give transparens om virksomhedens påvirkning af biologisk mangfoldighed, både direkte og indirekte – især gennem arealanvendelse, indkøb og udvinding.
En byggematervirksomhed, der indvinder grus, skal analysere påvirkning på lokal flora og fauna og beskrive, hvordan området reetableres efter udvinding.
At fremme ansvarlig brug af materialer, energikilder og affaldsstrømme – og sikre, at virksomheder bidrager til den cirkulære omstilling.
En møbelvirksomhed skal oplyse, hvor meget træ der kommer fra FSC-certificerede kilder, hvor stor en andel af affaldet der genbruges, og hvordan produkter designes til adskillelse og genbrug.
Det er ikke alle virksomheder, der skal rapportere på alle fem miljøstandarder. Rapporteringen afhænger af dobbelt væsentlighed;
Men Fravalg kræver dokumentation og begrundelse. Det er ikke nok blot at sige “ikke relevant”.
ESRS E1–E5 kan med fordel integreres i følgende områder;
| Område | Anvendelse af miljødata |
|---|---|
| Strategi og forretningsmodel | ESG-risici og grønne vækstmuligheder |
| Risikoledelse | Klimarisici, ressourceknaphed, compliance |
| Produktudvikling | Eco-design, LCA, cirkulær innovation |
| Leverandørstyring | Miljøkrav til underleverandører |
| Branding og kommunikation | Troværdig bæredygtighedsprofil |
Eksempelvis kan et byggefirma anvende data fra E1 og E5 til at dokumentere bæredygtige løsninger i DGNB-certificeringer.
Virksomheder – især virksomheder der rapportere efter VSME, kan støde på følgende barrierer;
Løsningen er ofte at starte med enkel kortlægning, fokusere på væsentlige områder og opbygge processer gradvist.
ESRS E1-E5 løfter miljøaspektet i esg-rapportering fra grøn pynt til konkret, kvantificerbar styring. For danske virksomheder – store som små – er det ikke kun et rapporteringskrav, men en unik mulighed for;
Virksomheder, der mestrer ESRS E1–E5, positionerer sig som troværdige, grønne aktører – klar til fremtidens bæredygtige økonomi.
Social bæredygtighed handler grundlæggende om menneskelig værdighed, rettigheder, lige muligheder og ordentlige arbejdsforhold. I mange år har “S’et” i ESG været det mest utydelige og mindst rapporterede. Men med de nye krav under CSRD og ESRS, sættes der nu konkrete forventninger til, hvordan virksomheder struktureret skal arbejde med og rapportere på deres sociale påvirkninger.
De fire sociale standarder ESRS S1 til S4 adresserer både virksomhedens egne medarbejdere og dens indflydelse gennem hele værdikæden. Det betyder, at virksomheder skal:
At sikre transparens om virksomhedens behandling af og påvirkning på dens egne ansatte.
En mellemstor dansk IT-virksomhed skal redegøre for, hvor mange ansatte der arbejder under tidsbegrænsede kontrakter, hvordan de sikrer arbejdsmiljø under hjemmearbejde, samt hvilke politikker de har for kønsbalance i ledelsen.
At synliggøre virksomhedens indirekte sociale påvirkning gennem outsourcing, underleverandører og tredjepartsansættelser.
En fødevareimportør skal dokumentere, hvordan de kontrollerer arbejdsforhold hos plantagearbejdere i Latinamerika – fx gennem SMETA-audits eller samarbejde med certificeringsordninger som Fair Trade.
At afdække og håndtere virksomhedens konsekvenser for lokalsamfund, især i forhold til;
Gælder især virksomheder med;
Et dansk energiselskab med vindmølleprojekter i Afrika skal dokumentere, hvordan lokalbefolkningen inddrages i beslutningsprocesser, og hvordan eventuelle konflikter håndteres (fx kompensation for jordtab).
At sikre ansvarlig forretningspraksis over for dem, der anvender virksomhedens produkter og services.
En fintech-virksomhed skal dokumentere, hvordan de sikrer, at deres app er tilgængelig for ældre brugere, og hvordan de håndterer databrud og kundeklager.
Ligesom med de miljømæssige standarder (E1–E5), skal virksomheder foretage en væsentlighedsanalyse for at vurdere, hvilke sociale emner der er relevante at rapportere på.
Dog gælder følgende;
Selvom mange virksomheder opfatter rapporteringskravene som en byrde, bidrager de sociale standarder med væsentlig forretningsmæssig værdi;
| Forretningsområde | Effekt af social ESG-rapportering |
|---|---|
| Employer branding | Tiltrækker talenter og styrker image |
| Risikoledelse | Minimerer omdømmeskader og leverandørkriser |
| Salg og eksport | Opfylder krav fra større B2B-kunder |
| Strategisk udvikling | Fremmer trivsel og innovation |
| Adgang til kapital | Forbedrer ESG-rating og dialog med banker |
Udfordringer;
Anbefalinger;
Med ESRS S1–S4 bliver sociale forhold en integreret og kontrollerbar del af virksomhedens esg-rapportering. Det tvinger virksomheder til at tage ansvar – ikke bare for profitten, men for de mennesker, deres forretning berører.
Social transparens er ikke længere valgfri – den er et konkurrenceparameter. Og de virksomheder, der allerede nu dokumenterer, rapporterer og handler på sociale forhold, vil stå stærkest i den fremtidige økonomi.
“G’et” i ESG – governance – er ofte den mest forretningsnære del af bæredygtighed. Det handler ikke kun om regler, struktur og kontrol – det handler om ledelse med integritet, ansvarlighed og strategisk overblik.
ESRS G1 sætter rammerne for, hvordan virksomheder skal dokumentere deres interne governance-processer, fra bestyrelsesansvar til antikorruption, risikostyring og incitamentsstrukturer. Det er med andre ord her, CSRD-rapporteringen skal svare på spørgsmålet: “Hvordan styres bæredygtighed i praksis?”
Governance danner bro mellem ambitioner og handling – mellem løfter og leverancer.
ESRS G1 stiller krav til følgende governance-relaterede områder;
| Område | Hvad det dækker over |
|---|---|
| Ledelsesstruktur | Sammenhæng mellem ledelse og ESG-strategi |
| Roller og ansvar | Hvem har ansvar for bæredygtighed i bestyrelse og direktion? |
| Incitamentsstrukturer | Er ESG koblet til bonus og aflønning? |
| Risikostyring | Hvordan styres ESG-risici og muligheder? |
| Intern kontrol og overvågning | Hvem sikrer efterlevelse og datakvalitet? |
| Etik og integritet | Antikorruptionspolitik, whistleblower-ordninger, adfærdskodeks |
| Interessentdialog | Hvem inddrages hvornår og hvordan? |
| Datastyring og it-systemer | Hvordan håndteres ESG-data, kontrol og transparens? |
En moderne governance-struktur skal sikre, at ESG er integreret i virksomhedens overordnede strategi og risikostyring. Det er ikke nok at have et CSR-udvalg på papiret – man skal kunne vise:
ESG skal være en ledelsesopgave – ikke en stabsfunktion.
Et større dansk byggeselskab har oprettet en "Bæredygtigheds-Taskforce", hvor CFO og HR-direktøren deltager. Bestyrelsen modtager kvartalsrapporter med ESG-nøgletal, og virksomhedens ESG-risici er indarbejdet i Enterprise Risk Management-processen.
ESRS G1 kræver, at virksomheder redegør for, om og hvordan ESG-mål er integreret i topledelsens løn og bonus.
Kobling mellem incitament og ESG-performance er et stærkt signal til investorer og interessenter om, at bæredygtighed er strategisk prioriteret.
G1 kræver, at virksomheden forklarer, hvordan governance-strukturen understøtter væsentlighedsanalyse og rapportering.
Det omfatter:
Visualisér processen – fx med en governance-flowchart der viser, hvordan ESG-dagsordener vandrer fra datakilder til ledelsesbeslutninger og eksterne rapporter.
En central del af G1 er etik og integritet. Virksomheder skal dokumentere, hvordan de arbejder med:
En dansk medicinalvirksomhed har implementeret obligatorisk e-learning i etik og GDPR for alle ansatte samt etableret en ekstern whistleblowerkanal via en tredjepartsleverandør.
Når virksomheder rapporterer under CSRD, forventes det, at data er valide, sikre og reviderbare. ESRS G1 kræver derfor redegørelse for:
Mange større virksomheder integrerer ESG-data i eksisterende ERP-systemer eller benytter specialiserede platforme som Workiva, Position Green, Greenomy eller Microsoft Cloud for Sustainability. Det mest præcise er dog stadigvæk udregninger gjort på traditionel vis, i et excel ark.
Governance handler også om relationer og ansvarlighed udadtil. ESRS G1 stiller krav til:
Kortlæg og kategoriser jeres dialogformer – fx;
For at leve op til ESRS G1, skal virksomheden i sin esg-rapportering struktureret besvare følgende:
Dette kan med fordel organiseres i en governance-sektion i ESG-rapporten – og kobles direkte til ESRS G1’s kravpunkter.
Selvom kravene er skalerbare, skal man i VSME også beskrive ens styringsstruktur. Her kunne et eksempel være;
“Direktionen har det overordnede ansvar for bæredygtighed. ESG-ansvaret er forankret i økonomiafdelingen. Vi har etableret en fast årlig ESG-status, hvor vi gennemgår væsentlige risici og mål. Vores whistleblowerordning administreres af en ekstern partner, og vi har en adfærdskodeks, som alle ansatte underskriver ved ansættelse.”
Et simpelt governance-framework med høj integritet kan være fuldt ud tilstrækkeligt for små og mellemstore virksomheder.
Her er en 5-trins plan til virksomheder, der vil styrke deres governance i relation til ESG;
I en tid med øget bæredygtighedslovgivning, grøn omstilling og forventninger om ansvarlighed, bliver governance mere end bare “god ledelse” – det bliver en kritisk konkurrencefordel.
Et stærkt G1-setup giver ikke bare regelefterlevelse – det skaber;
Virksomheder, der integrerer governance med ESG – og dokumenterer det klart – står stærkest overfor både investorer, regulatorer og kunder.
Med CSRD’s ikrafttræden og ESRS-standardernes introduktion er bæredygtighedsrapportering blevet et juridisk krav i EU. Samtidig har GRI i årevis været den mest anvendte frivillige standard på verdensplan.
Virksomheder, der allerede rapporterer efter GRI, spørger nu;
Svaret er opmuntrende; Der er stor grad af sammenhæng, især takket være det samarbejde, der er etableret mellem EFRAG og GRI. GRI har udtalt, at der er en høj grad af interoperabilitet, især på den dobbelte væsentlighed og den tematiske opbygning.
| Element | ESRS | GRI |
|---|---|---|
| Status | Juridisk bindende i EU (CSRD) | Frivillig, global standard |
| Struktur | 12 sektoruafhængige standarder | Modulopbygget med universelle og emnespecifikke standarder |
| Væsentlighed | Dobbel væsentlighed | Impact-based væsentlighed |
| Målgruppe | EU-virksomheder (store + VSME fremover) | Global anvendelse på tværs af sektorer |
| Rapporteringstype | Årlig ledelsesrapport, integreret i årsrapport | Separat bæredygtighedsrapport ofte brugt |
| Governance-tilknytning | ESRS G1 dækker governance detaljeret | GRI 2 indeholder governance-elementer |
Selvom de to rammer har forskellige oprindelse og formål, har de mange fællesnævnere i tilgang og opbygning, hvilket gør det muligt at sammentænke rapportering.
En af de vigtigste overlappende punkter er princippet om dobbel væsentlighed – som er helt centralt i ESRS og i stigende grad anerkendt i GRI;
Det betyder, at hvis en virksomhed allerede har lavet en GRI-væsentlighedsanalyse, kan denne ofte bruges som udgangspunkt for at bygge en ESRS-dobbelt væsentlighedsanalyse – så længe den suppleres med finansielle risikovurderinger.
En fødevarevirksomhed har gennemført en GRI-væsentlighedsanalyse med input fra NGO’er, kunder og eksperter. Til brug for CSRD udvider virksomheden analysen med vurdering af, hvordan klimaforandringer påvirker deres råvareforsyning og dermed deres finansielle robusthed.
ESRS-standarderne er bygget tematisk op i tre kategorier – Environment (E), Social (S) og Governance (G) – svarende til GRI’s emnespecifikke standarder.
| ESRS Standard | GRI Modstykke |
|---|---|
| ESRS E1: Klima | GRI 302 (Energy), GRI 305 (Emissions) |
| ESRS E2: Forurening | GRI 306 (Effluents and Waste) |
| ESRS E3: Vand | GRI 303 (Water and Effluents) |
| ESRS E4: Biodiversitet | GRI 304 (Biodiversity) |
| ESRS E5: Ressourcer | GRI 301 (Materials), GRI 306 |
| ESRS S1: Egen arbejdsstyrke | GRI 401–404 (Employment, Training) |
| ESRS S2: Arbejdskraft i værdikæden | GRI 408–409 (Child/Forced Labor) |
| ESRS G1: Governance | GRI 2, GRI 205 (Anticorruption) |
Mange virksomheder, der tidligere har anvendt GRI, vil kunne genbruge data og strukturer direkte i deres CSRD-rapportering. Det kræver dog ofte en opdatering og udbygning af eksisterende datagrundlag og dokumentation.
Selvom indikatorer og krav ligner hinanden, adskiller ESRS sig ved at stille flere kvantitative og juridisk bindende krav til datapunkter. Hvor GRI ofte formulerer indikatorer som “should report”, formulerer ESRS dem som “shall disclose”.
Det betyder, at GRI-rapporter ikke nødvendigvis er CSRD-kompatible uden yderligere udvidelse – men de kan være et solidt fundament.
GRI kan stadig spille en vigtig rolle for virksomheder, der ønsker at:
Mange virksomheder vælger derfor en dobbelt rapporteringsstrategi:
Dette kan gøres ved fx at placere en GRI-indekstabel i bilag eller slutningen af rapporten, hvor hver indikator matches med den relevante ESRS-oplysning.
| Fordel | Effekt |
|---|---|
| Genbrug af eksisterende data | Mindre rapporteringsbyrde |
| Forståelighed for globale investorer | Øget legitimitet |
| Understøttelse af stakeholder-dialog | Klar kommunikation om impacts |
| Bedre struktur og metodik | Øget kvalitet og troværdighed |
| Sammenlignelighed | Benchmarking og ESG-rating-optimering |
En virksomhed, der mestrer begge systemer, vil kunne stå stærkt over for både europæiske regulatorer og internationale interessenter.
Overblik og kortlægning
Gennemgå jeres nuværende GRI-rapport og kortlæg hvilke afsnit og data kan bruges i ESRS.
Opdater væsentlighedsanalyse
Udvid jeres GRI-væsentlighedsanalyse til at inkludere finansiel væsentlighed jf. CSRD.
Gap-analyse
Identificer hvor I mangler data, processer eller governance-ansvar for at kunne opfylde ESRS.
ESRS-kompatibel struktur
Genopbyg rapporten i henhold til ESRS-strukturen (generelle oplysninger, E/S/G, væsentlige emner).
GRI-indeks som tillæg
Bevar GRI-indeks som bilag med tydelig reference til ESRS-afsnit.
Intern træning og awareness
Sørg for, at rapporteringsteam og ledelse forstår forskellene og overlap.
GRI og ESRS er allerede i dialog med ISSB (International Sustainability Standards Board) om harmonisering. I takt med at bæredygtighedsrapportering bliver en global disciplin, er der en voksende bevægelse hen mod ensretning af metoder og terminologier.
I praksis betyder det, at virksomheder, der arbejder aktivt med både GRI og ESRS, vil være godt rustet til;
GRI og ESRS er ikke modsætninger – de er komplementære værktøjer. Hvor ESRS sikrer juridisk compliance i EU, skaber GRI en dyb og impact-fokuseret bæredygtighedsprofil.
For virksomheder, der ønsker at være proaktive, troværdige og transparente, er det oplagt at:
Koblingen mellem GRI og ESRS giver ikke blot mening – den er strategisk nødvendig.
I takt med at Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) og European Sustainability Reporting Standards (ESRS) implementeres trinvis fra 2024, er der opstået et presserende behov for at sikre teknisk konsistens, sproglig klarhed og praktisk anvendelighed i ESG-rapportering. Dette behov har ført til fremkomsten af Omnibus-opdateringer – en form for “teknisk vedligeholdelse” af reguleringen, der svarer til EU’s måde at finjustere allerede vedtagne standarder uden at ændre deres underliggende juridiske fundament.
Den første Omnibus Act fra EFRAG (European Financial Reporting Advisory Group) blev offentliggjort i slutningen af 2023 og omfatter tekniske tilføjelser og redaktionelle ændringer til hele ESRS-rammen, herunder E1-E5, S1-S4 og G1. Formålet er ikke at ændre substansen i kravene, men at:
Omnibus skal derfor forstås som et levende værktøj, der løbende integrerer læring fra praksis – og dermed også definerer den fremtidige udviklingsretning for ESG-rapportering i EU.
De oprindelige ESRS-standarder – især de generelle (ESRS 1-2) og sektorspecifikke (E1-E5, S1-S4, G1) – blev udviklet af EFRAG med henblik på at understøtte CSRD. Men i takt med at virksomheder begyndte at anvende standarderne, blev visse formuleringer anset som;
Dette nødvendiggjorde Omnibus-tilpasninger, som typisk bliver offentliggjort i form af:
Et konkret eksempel er justeringer i ESRS E1 (klima) og ESRS G1 (governance), hvor definitioner af “klimapåvirkning” og “governance control mechanisms” blev harmoniseret med OECD's og ISSB’s terminologier.
Derudover har Omnibus-tilføjelser forbedret sammenhængen mellem dobbelt væsentlighed og forretningsmodelrapportering, som ellers var uklart defineret i tidlige udkast til ESRS.
Et centralt formål med Omnibus er at harmonisere den europæiske tilgang til bæredygtighedsrapportering med globale standarder som:
Mens CSRD har et “dobbelt væsentlighedsperspektiv”, fokuserer ISSB primært på “enterprise value”. Omnibus-ændringerne skal derfor sikre, at virksomheder, der opererer globalt, ikke skal lave dobbeltrapportering, men i stedet kan anvende en afstemt rapporteringsramme med fælles kerneelementer.
Omnibus spiller også en rolle i VSME (Very Small and Medium Enterprises)-konteksten. CSRD forventes først at inkludere en frivillig standard for ikke-børsnoterede SMV’er fra 2026, men der er stigende pres fra brancher og NGO’er for at få klare retningslinjer tidligere.
De kommende Omnibus II og III forventes at;
Dette vil understøtte ambitionen om proportionel og risikobaseret ESG-rapportering – en nøglekomponent i den videre udbredelse af bæredygtighedsprincipper i EU’s økonomi.
For danske virksomheder betyder Omnibus;
Selvom Omnibus-begrebet lyder teknisk og ufarligt, er det ikke uden kritik;
Derfor foreslår flere aktører, herunder Dansk Erhverv og CSR Europe, at EU etablerer en fælles tolkningshub, hvor virksomheder kan stille spørgsmål og få vejledning i realtid.
Omnibus er ikke en engangsforeteelse, men en integreret del af en iterativ udviklingsproces, hvor EU vil;
Omnibus-direktivet og dets implementering er ikke blot teknisk vedligehold, men en væsentlig driver for standardisering, harmonisering og fremtidssikring af ESG-rapportering i Europa. For virksomheder i Danmark og EU er det afgørende at følge denne udvikling tæt, opdatere interne processer og sikre intern forståelse for, hvordan ændringerne påvirker rapporteringspligten under CSRD.