ESG-rapportering

ESG-rapportering, udgør en systematisk rapportering om en virksomheds forhold inden for miljø (E), sociale forhold (S) og god selskabsledelse (G), som forvandlet sig fra frivillig storytelling til en regulatorisk nødvendighed. Med den nye Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) og det underliggende European Sustainability Reporting Standards (ESRS), træder EU ind i en ny tidsalder for bæredygtighedsrapportering, der stiller skrappere krav til både store virksomheder og VSME’er (Very Small and Medium-sized Enterprises).

Vi vil her dykke ned i CSRD’s krav, giver et overblik over ESRS’ struktur og tematikker (E1-E5, S1-S4, G1) og behandler Omnibus-tilgangen, som understøtter fleksibilitet og udvikling i standardiseringen. Artiklen tager udgangspunkt i både regulering og praksis og stiller skarpt på, hvordan danske virksomheder, store som små, kan forberede sig på ESG-rapporteringens nye virkelighed. Vi vil løbende holde denne opdateret og udvide artiklen, for at du kan følge med i udviklingen et sted.

CSRD – ESG-rapportering bliver obligatorisk

Hvad er CSRD?

CSRD står for Corporate Sustainability Reporting Directive, og det er en af de mest vidtrækkende og udviklende reguleringer på bæredygtighedsområdet, der nogensinde er implementeret i EU. Med CSRD ændres landskabet for virksomheders esg-rapportering markant – fra frivillig og ofte fragmenteret kommunikation til en lovpligtig, standardiseret og revisionspligtig indsats.

CSRD er mere end en opdatering af det tidligere Non-Financial Reporting Directive (NFRD). Det er en fundamental reform, som afspejler EU’s mål om at gøre bæredygtighedsrapportering lige så vigtig og troværdig som finansiel rapportering.

Formålet er tredobbelt:

1. At sikre gennemsigtighed i virksomheders bæredygtighedspræstationer.
2. At gøre ESG-data sammenlignelige og pålidelige.
3. At sikre, at bæredygtighedsforhold får en reel strategisk og finansiel betydning i virksomhedsdrift og -ledelse.

CSRD er tæt knyttet til den europæiske Green Deal og EU’s mål om at blive et grønt og klimaneutralt kontinent inden 2050.

Hvorfor CSRD og hvorfor nu?

I takt med at finansmarkeder, forbrugere og samarbejdspartnere i stigende grad efterspørger ikke-finansielle oplysninger om virksomheders påvirkning på klima, menneskerettigheder og governance, har EU vurderet, at der er behov for fælles standarder og kontrolmekanismer.

Under NFRD havde virksomheder stor frihed til at vælge rapporteringsstandard (GRI, TCFD, SASB m.fl.), men det førte til store forskelle i kvalitet, omfang og pålidelighed. Det skabte informationsasymmetri og begrænsede investorers evne til at træffe informerede beslutninger.

CSRD forsøger at løse det ved at:

• Gøre esg-rapportering obligatorisk for langt flere virksomheder.
• Kræve brug af de nye European Sustainability Reporting Standards (ESRS).
• Indføre ekstern verifikation (limited assurance), som vi kender fra EPD´er.
• Kræve digital indberetning (iXBRL-format) i overensstemmelse med ESEF-kravene.

Hvem er omfattet af CSRD?

CSRD gælder for følgende virksomhedstyper i EU:

Virksomhedstype	Rapporteringspligt fra	Kriterier
Finansielle organisationer	2024 (data fra 2023)	Alle banker, pensionselskaber, mfl.
Store børsnoterede virksomheder	2025 (data fra 2024)	+500 ansatte
Andre store virksomheder	2026 (data fra 2025)	2 af 3 kriterier opfyldt: >250 ansatte, >40 mio. EUR omsætning, >20 mio. EUR balance
Noterede SMV’er (ikke mikro)	2027 (data fra 2026)	Frivillig overgangsperiode til 2028
Ikke-EU virksomheder med væsentlig aktivitet i EU	2029	Omsætning >150 mio. EUR i EU

Det er vigtigt at notere, at CSRD også har konsekvenser for ikke-rapporteringspligtige virksomheder, da de kan blive bedt om at levere ESG-data som led i store virksomheders værdikædekrav, ved offentlige udbud og fra banker, senest i form af krav ved kreditvurdering fra den 01/07-25.

Centrale krav i CSRD

CSRD stiller en række konkrete og strukturelle krav, som virksomheder skal leve op til i deres esg-rapportering. Herunder er de vigtigste:

a) Brug af ESRS-standarderne

Alle virksomheder, der er underlagt CSRD, skal rapportere efter de obligatoriske og tematiske standarder i ESRS-rammen. Disse standarder omfatter miljø (E), sociale forhold (S) og governance (G) og beskrives nærmere i de respektive afsnit.

b) Dobbelt væsentlighed

Virksomheden skal foretage en såkaldt dobbelt væsentlighedsanalyse:

• Indvirkningsvæsentlighed (impact materiality); Hvordan påvirker virksomheden samfund og miljø?
• Finansiel væsentlighed (financial materiality); Hvordan påvirker bæredygtighedsforhold virksomhedens finansielle præstation?

Denne tilgang adskiller CSRD og ESRS fra mange globale rammer, som ofte kun har fokus på finansiel væsentlighed.

c) Ekstern verifikation

Rapporteringen skal underlægges begrænset revision (limited assurance) udført af en uafhængig revisor eller en auditeret fagperson. På sigt overvejer EU at gøre rimelig sikkerhed (reasonable assurance) obligatorisk.

d) Digital indberetning

Rapporterne skal kunne indberettes i iXBRL-format, hvilket muliggør maskinlæsning og dataudtræk. Det gør det lettere for myndigheder, investorer og forskere at sammenligne og analysere ESG-data på tværs af lande og sektorer.

Konsekvenser for virksomheder

Indførelsen af CSRD betyder en betydelig kapacitetsopbygning for mange virksomheder, særligt i SMV-segmentet og brancher, hvor bæredygtighed tidligere ikke har været centralt.

Praktiske konsekvenser omfatter;

• Etablering eller opgradering af ESG-funktioner i organisationen.
• Udvikling af nye KPI’er og målesystemer til fx CO2e, vandforbrug, diversitet m.m.
• Integration af ESG i virksomhedens strategiske styring, risikovurdering og rapportering.
• Nye krav til dataindsamling, intern kontrol og datakvalitet.

Derudover vil der ofte være behov for;

• Træning af bestyrelser og topledelse i bæredygtighed og ESRS-krav.
• Dialog med underleverandører om data i værdikæden.
• Investering i it-systemer til ESG-datahåndtering og XBRL-konvertering.

Hvordan skal virksomheder forberede sig?

Forberedelsen til CSRD bør ske i fire faser:

Fase 1; Strategisk mobilisering

• Forankre CSRD i ledelsen og bestyrelsen.
• Forstå virksomhedens risikobillede og interessentforventninger.

Fase 2; Væsentlighedsanalyse

• Gennemfør dobbelt væsentlighedsanalyse med input fra ESG-specialister og stakeholderdialog.
• Prioritér fokusområder og fastlæg scope.

Fase 3; Datamodning og governance

• Kortlæg eksisterende datakilder og datakvalitet.
• Etabler datastrømme, målemetoder og dokumentationspraksis.

Fase 4; Rapportering og assurance

• Udarbejd første CSRD- og ESRS-kompatible rapport.
• Inddrag ekstern revisor og få feedback til forbedring.

CSRD som løftestang – ikke kun en byrde

Selvom mange virksomheder opfatter CSRD som en omkostning og administrativ byrde, rummer direktivet også strategiske muligheder:

1. Differentiering; Virksomheder, der rapporterer professionelt og transparent, vil få et forspring i forhold til investorer og samarbejdspartnere.
2. Grøn kapital; CSRD letter adgangen til ESG-fonde, grønne lån og klimafinansiering.
3. Innovation; ESG-data kan drive innovation i produkter, materialevalg, produktion og forretningsmodeller.
4. Risikoafdækning; Tidlig identifikation af ESG-risici kan minimere fremtidige tab, f.eks. pga. CO₂-afgifter eller reputationsskader.
5. Talenttiltrækning; Især yngre generationer vælger arbejdsgivere med stærke bæredygtighedsprofiler.

CSRD sætter standarden for fremtidens bæredygtige virksomhed

CSRD er ikke en døgnflue. Det er en grundlæggende reform af, hvordan virksomheder måles, vurderes og kommunikerer deres samfundsmæssige rolle. I stedet for at vente til sidste øjeblik bør danske virksomheder;

• Tage lederskab i bæredygtighedsrapporteringen.
• Samarbejde med konsulenter, revisorer og it-leverandører.
• Bruge CSRD som løftestang for strategisk transformation.

Med en professionel tilgang kan esg-rapportering blive mere end compliance – det kan blive en konkurrencefordel i en verden, hvor gennemsigtighed og ansvarlighed bliver afgørende for markedsadgang og vækst.

VSME og esg-rapportering – Fra indirekte pres til strategisk mulighed

Hvorfor SMV’er er en central brik i ESG-puslespillet

I takt med at EU skærper kravene til bæredygtighed, er det ikke kun store virksomheder, der står over for ændringer. Selvom CSRD formelt retter sig mod større virksomheder og børsnoterede SMV’er, bliver VSME’er (Very Small and Medium-sized Enterprises) i stigende grad inddraget – ikke som direkte rapporteringspligtige, men som kritiske aktører i værdikæden.

Mange danske VSME’er opererer som leverandører til større koncerner. Disse koncerner vil i fremtiden være forpligtede til at indhente data fra deres underleverandører – fx om CO₂e-emissioner, arbejdsforhold eller anti-korruptionspolitikker. Det betyder, at esg-rapportering bliver et adgangskrav til markedet, også for virksomheder med under 50 ansatte.

VSME-definition og betydning i dansk erhvervsliv

I EU’s forordning om SMV’er opereres der med følgende definitioner;

Kategori	Antal ansatte	Omsætning eller balance
Mikrovirksomhed	< 10	≤ 2 mio. EUR
Lille virksomhed	< 50	≤ 10 mio. EUR
Mellemstor virksomhed	< 250	≤ 50 mio. EUR

Over 99 % af danske virksomheder er SMV’er, og over halvdelen har færre end 10 ansatte. Det betyder, at en meget stor andel af Danmarks erhvervsliv vil blive berørt af CSRD indirekte, hvis ikke direkte.

CSRD og VSME – Hvem bliver rapporteringspligtige?

Under CSRD bliver børsnoterede SMV’er rapporteringspligtige fra regnskabsåret 2026 (rapportering i 2027). De har dog en overgangsordning og kan vælge at udskyde rapporteringen til 2028.

Dog skal det understreges, at ikke-noterede SMV’er – herunder mange familieejede eller ejerledede virksomheder – ikke bliver direkte rapporteringspligtige under CSRD. Men her kommer værdikædepåvirkningen i spil;

Store virksomheder under CSRD skal rapportere på deres upstream og downstream aktiviteter – herunder leverandørforhold.

Det betyder, at selv mindre virksomheder skal kunne dokumentere ESG-data, hvis de vil bevare kontrakter eller få adgang til offentlige og private udbud.

Indirekte ESG-krav gennem værdikæden

For VSME’er betyder det, at ESG-rapportering ikke længere blot er et spørgsmål om idealisme eller frivillig branding – det bliver en strategisk nødvendighed for overlevelse.

Eksempler på data, der efterspørges af store kunder;

• CO₂-emissioner (scope 1, 2 og dele af scope 3)
• LCA på produkter og services
• Materialeforbrug og affaldsbehandling
• Arbejdstagerrettigheder og ligestilling
• Anti-korruption og governance-politikker
• Politik for menneskerettigheder og whistleblowerordninger

Mange store virksomheder anvender i forvejen leverandørevalueringer, og med CSRD vil disse få langt mere struktureret karakter og være integreret i compliance-frameworks.

VSME-ESRS – En frivillig, forenklet standard

For at imødekomme det uundgåelige behov for også at få VSME’er med i ESG-datainfrastrukturen, er EFRAG (European Financial Reporting Advisory Group) i gang med at udvikle en frivillig og forenklet standard: VSME-ESRS.

Denne standard bliver;

• Frivillig, men bredt anbefalet.
• Proportionel, dvs. tilpasset virksomhedens størrelse og kapacitet.
• Modulær, så virksomheder kan starte med få indikatorer og udvide over tid.
• Tilrettelagt med lavt bureaukratisk overhead.

Fokus i VSME-ESRS;

Kategori	Indikatorer (eksempler)
Miljø (E)	Energiforbrug, CO₂-udledning, affaldshåndtering
Social (S)	Antal ansatte, ligestilling, arbejdsmiljø, personaleomsætning
Governance (G)	Etiske politikker, ejerstruktur, whistleblowerkanaler

Det forventes, at denne standard vil være tilgængelig i endelig form i 2025, og dermed klar til brug før børsnoterede SMV’er bliver rapporteringspligtige.

Hvordan påvirker det danske SMV-sektor?

For danske virksomheder – især i fødevarebranchen, byggeriet, produktion og underleverandørleddet – betyder CSRD og værdikæderelevans, at esg-rapportering bliver en konkurrenceparameter.

Mange danske SMV’er leverer til store nordiske eller tyske virksomheder, der allerede har ambitiøse ESG-mål. Manglende evne til at dokumentere bæredygtighedsdata kan betyde:

• Tab af kontrakter
• Udelukkelse fra udbud
• Negativ branding hos forbrugere
• Lavere kreditværdighed

Omvendt kan ESG-parathed føre til;

• Adgang til grøn kapital (grønne lån, ESG-fonde)
• Højere kundetillid
• Øget medarbejdertiltrækning
• Risikominimering i værdikæden

Typiske barrierer for VSME i ESG-arbejdet

Selvom gevinsterne kan være store, står mange VSME’er over for reelle udfordringer:

a) Ressourceknaphed

De fleste SMV’er har hverken ESG-specialister eller bæredygtighedschefer. Ejeren eller direktøren håndterer ofte alt fra HR til strategi og compliance.

b) Manglende datatilgængelighed

SMV’er har sjældent systemer til at måle energiforbrug, spild, affaldsstrømme eller sociale KPI’er.

c) Uoverskuelighed i krav og standarder

Begreber som ESRS, GHG Protocol, dobbelt materialitet og iXBRL er teknisk komplekse og opleves som “fremmed sprog” for mange.

d) Risiko for greenwashing

Uden struktur kan ESG-arbejdet ende som “green talk” uden reelle effekter, hvilket i stigende grad overvåges af forbrugere, medier og myndigheder.

VSME roadmap for ESG-parathed

For at komme i gang anbefales følgende 5-trins roadmap:

Trin 1; Bevidsthed og ledelsesforankring

• Lav en intern drøftelse om, hvorfor ESG er relevant for virksomheden.
• Skab forståelse for kunde- og markedsforventninger.

Trin 2; Kortlægning og materialitet

• Identificer hvilke ESG-emner der er mest relevante (fx klima, arbejdsforhold, etik).
• Inddrag input fra kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere.

Trin 3; Dataindsamling og simple målinger

• Start med få indikatorer: elforbrug, antal ansatte, sygefravær, affaldsmængde.
• Brug Excel eller simple systemer til registrering.

Trin 4; Udarbejd ESG-politikker og mål

• Lav korte, skriftlige politikker for fx arbejdsmiljø, miljø og anti-korruption.
• Sæt realistiske mål og følg op årligt.

Trin 5; Kommunikér og samarbejd

• Brug ESG som del af salgs- og brandingindsats.
• Inddrag rådgivere, brancheorganisationer og samarbejdspartnere.

Samspil med andre initiativer

Mange SMV’er arbejder allerede med certificeringer og standarder, som kan danne bro til ESG;

Ordning	Relevans for ESG
ISO 14001	Miljøledelse (E)
ISO 45001	Arbejdsmiljø (S)
BRC, IFS	Fødevaresikkerhed og social compliance
DGNB	Bæredygtigt byggeri (E, S)
SMETA/SEDEX	Leverandøretik og arbejdsforhold (S, G)
Klimakompasset (DK)	CO₂e-beregninger for SMV’er (E) - Kan dog ikke bruges til verificering, salg eller markedsføring

Disse kan fungere som springbræt til en ESRS-kompatibel esg-rapportering.

ESG er ikke kun for de store – VSME spiller en nøglerolle

CSRD har flyttet ESG fra frivillig branding til strategisk infrastruktur. For VSME’er i Danmark er det ikke længere spørgsmålet om man skal arbejde med esg-rapportering – men hvordan og hvornår.

Ved at tage små skridt nu, kan SMV’er;

• Differentere sig positivt i markedet
• Imødekomme krav fra kunder og banker
• Forbedre egen bæredygtighedspraksis
• Styrke virksomhedens robusthed og innovation

ESG-rapportering er ikke en byrde – det er en investering i fremtiden.

ESRS – Struktur og indhold i EU’s bæredygtighedsstandarder

De nye European Sustainability Reporting Standards (ESRS) er udviklet af EFRAG og skal sikre ensartet, sammenlignelig og relevant ESG-rapportering i hele EU.

Hvorfor har vi brug for ESRS?

Med vedtagelsen af CSRD er der opstået et behov for et fælles sæt rapporteringsstandarder, der kan sikre:

• Ensartethed på tværs af sektorer og lande.
• Sammenlignelighed og pålidelighed i rapporter.
• Transparens over for investorer og interessenter.

European Sustainability Reporting Standards (ESRS) er udviklet af EFRAG (European Financial Reporting Advisory Group) og er nu den juridisk bindende ramme for ESG-rapportering i EU under CSRD.

Hvor globale rammer som GHG protokollen, GRI, TCFD og SASB tidligere har været valgfri og vejledende, er ESRS obligatorisk for virksomheder under CSRD. Det gør ESRS til den mest omfattende og strukturelt integrerede ESG-standard til dato.

Overordnet arkitektur i ESRS

ESRS består af tre overordnede kategorier af standarder;

1. Generelle standarder – gælder alle virksomheder uanset sektor.
2. Tematiske standarder – opdelt i miljø (E), sociale forhold (S) og governance (G).
3. Sektorspecifikke standarder – under udvikling, vil gælde for særlige brancher.

Hovedstandarderne i første bølge (ESRS Sæt 1);

Standardkode	Titel	Obligatorisk
ESRS 1	Generelle principper	✅ Ja
ESRS 2	Generelle oplysninger	✅ Ja
ESRS E1-E5	Miljøstandarder	🔄 Afhængig af væsentlighed
ESRS S1-S4	Sociale standarder	🔄 Afhængig af væsentlighed
ESRS G1	Governance-standard	🔄 Afhængig af væsentlighed

🔄 "Afhængig af væsentlighed" betyder, at virksomheden skal anvende standarden, hvis emnet vurderes som dobbelt væsentligt (impact og/eller finansiel betydning).

Generelle principper og oplysninger (ESRS 1 og ESRS 2)

ESRS 1 – Generelle principper

Denne standard fastlægger de overordnede krav og rammer for ESG-rapportering, herunder;

• Anvendelse af dobbelt væsentlighed.
• Krav om integration med virksomhedens strategi og risikostyring.
• Principper for datakvalitet, konsistens og dokumentation.

ESRS 2 – Generelle oplysninger

ESRS 2 er obligatorisk for alle og dækker;

• Beskrivelse af forretningsmodel og strategi.
• Governance-struktur og roller i ESG-arbejdet.
• Risikovurderinger og bæredygtighedsmål.
• Politik, handlinger og KPI’er på tværs af E, S og G.

ESRS 2 fungerer som et “overblikskapitel” og sætter scenen for de tematiske standarder.

Tematiske standarder (E1-E5, S1-S4, G1)

Disse standarder udgør rygraden i indholdet af esg-rapportering.

a) Miljø (E1-E5)

De fem miljøstandarder omfatter;

• E1; Klimaændringer og drivhusgasemissioner (inkl. Scope 1, 2 og 3).
• E2; Forurening og udledning til luft, vand og jord.
• E3; Vandforbrug og påvirkning af marine ressourcer.
• E4; Biodiversitet og økosystemer.
• E5; Ressourceforbrug og cirkulær økonomi.

E1 er den mest omfattende og kræver fx rapportering på;

• Emissioner i CO₂e.
• Tilpasning til klimarisici (fysisk og overgangsrisiko).
• Nettonulmål og decarboniseringsstrategier.

b) Sociale forhold (S1-S4)

De sociale standarder dækker;

• S1; Egne medarbejdere – arbejdsforhold, ligestilling, lønforskelle, sundhed.
• S2; Arbejdere i værdikæden – leverandørforhold og tredjepartsansatte.
• S3; Lokalsamfund – virksomhedens sociale indvirkning lokalt.
• S4; Forbrugere og slutbrugere – produktansvar og databeskyttelse.

SMV’er med international sourcing skal være særligt opmærksomme på S2, da denne standard belyser risici i leverandørkæder.

c) Governance (G1)

Governance-standarden fokuserer på;

• Bestyrelsens rolle i ESG.
• Politikker for forretningsetik og antikorruption.
• Whistleblowerordninger og kontrolmiljø.

G1 er essentiel for at demonstrere ESG-integritet og ansvarlighed.

Sektorspecifikke ESRS (på vej)

Ud over de generelle og tematiske standarder vil EFRAG udvikle sektorspecifikke ESRS for brancher med særlig ESG-påvirkning – fx;

• Bygge- og anlægssektoren.
• Landbrug og fødevarer.
• Finanssektoren.
• Energi og minedrift.

Disse standarder skal sikre dybde og relevans og forventes lanceret i 2025–2026.

Implementeringsprincip - Væsentlighed og fleksibilitet

Et centralt princip i ESRS er dobbelt væsentlighed. Virksomheder skal aktivt analysere, hvilke ESG-emner der er;

• Væsentlige for deres forretningsmodel og finansielle performance.
• Væsentlige for samfund og miljø.

Kun de relevante tematiske standarder skal anvendes – men virksomheden skal begrundet dokumentere fravalg.

ESRS som løftestang for professionel ESG-rapportering

ESRS er ikke blot et rapporteringsværktøj – det er et strategisk styringsredskab, der:

• Integrerer ESG i virksomhedens kerneprocesser.
• Gør bæredygtighedsmål og performance målbare og sammenlignelige.
• Understøtter datadreven beslutningstagning.
• Tilbyder transparens til markedet og interessenter.

Ved at anvende ESRS korrekt vil danske virksomheder stå stærkt i mødet med krav fra investorer, samarbejdspartnere og lovgivere – både i EU og globalt.

ESRS E1-E5 – Miljøstandarderne i esg-rapportering

Miljø som første søjle i ESG

Den globale klimakrise, biodiversitetstab, forurening og ressourceoverforbrug er blandt de største trusler mod planetens og økonomiens bæredygtighed. Derfor er det ikke tilfældigt, at miljø (E) står først i ESG – og ligeledes i strukturen af ESRS-standarderne.

ESRS E1 til E5 er udviklet for at sikre, at virksomheder i EU rapporterer struktureret, dokumenteret og sammenligneligt på deres miljøpåvirkning, -strategier og -risici. Disse fem standarder udgør rygraden i miljømæssig esg-rapportering under CSRD og forpligter virksomheder til at;

• Kortlægge deres miljøpåvirkning.
• Fastlægge mål og politikker.
• Rapportere fremdrift og nøgletal.
• Integrere miljøhensyn i beslutninger og værdikæder.

Overblik over miljøstandarderne (ESRS E1–E5)

Standard	Titel	Fokusområde
E1	Klimaændringer	Drivhusgasser, klimaresiliens, nettonul
E2	Forurening	Emissioner til luft, jord, vand
E3	Vand- og marine ressourcer	Vandforbrug, vandstress, spildevand
E4	Biodiversitet og økosystemer	Habitatpåvirkning, artstab, arealanvendelse
E5	Ressourcer og cirkulær økonomi	Materialeforbrug, affald, genanvendelse

Hver standard er struktureret omkring fem hovedkategorier;

1. Governance; Roller, ansvar og politikker.
2. Strategi; Hvordan miljøemnet indgår i forretningsstrategien.
3. Indvirkning, risici og muligheder.
4. Mål og KPI’er.
5. Målepunkter og fremdrift.

ESRS E1 – Klimaændringer

Formål;

E1 har til hensigt at give et fuldstændigt billede af, hvordan virksomheden;

• Påvirker klimaet gennem CO₂e-emissioner.
• Udsættes for klimarelaterede risici.
• Bidrager til eller modarbejder EU’s mål om klimaneutralitet i 2050.

Krav;

• Scope 1, 2 og 3 emissioner skal kvantificeres og rapporteres.
• Reduktionsmål skal være videnskabsbaserede, målbare og tidsafgrænsede.
• Tilpasningsstrategier skal beskrives.
• Fysiske og overgangsrisici skal kortlægges.

Eksempel;

En dansk fødevareproducent skal opgøre både direkte emissioner fra produktionsanlæg (Scope 1), strømforbrug (Scope 2) og emissioner fra landbrug og transport i værdikæden (Scope 3). Derudover skal virksomheden vurdere, hvordan ændringer i nedbørsmønstre eller stigende energipriser påvirker driften.

ESRS E2 – Forurening

Formål;

At fremme åbenhed om virksomhedens forureningskilder og håndtering – særligt hvor aktiviteter skader økosystemer, sundhed og samfund.

Krav;

• Identificer og kvantificer forurening til:
  • Luft (f.eks. NOx, SOx, partikler)
  • Vand (kemikalier, tungmetaller)
  • Jord (olie, pesticider)
• Beskriv anvendte kemikalier, forebyggelse og afhjælpning.
• Rapportér overholdelse af regulering og tilladelser.

Eksempel;

Et betonfirma skal oplyse om støvemissioner fra siloer, og hvordan de minimeres med støvfiltre, samt hvilke procedurer virksomheden har ved spild af additiver i jorden.

ESRS E3 – Vand- og marine ressourcer

Formål;

E3 handler om virksomhedens påvirkning af vandressourcer og havmiljø. Vand er kritisk for både natur og økonomi og er i stigende grad en knap ressource.

Krav;

• Kortlæg geografisk placering og vandforbrug (målt i m³).
• Identificer områder med vandstress.
• Beskriv spildevandshåndtering og kemisk belastning.
• Sæt mål for reduktion, genbrug og effektivitet.

Eksempel;

En fødevarevirksomhed med mejeriproduktion skal opgøre sit vandforbrug per liter mælk, beskrive recirkuleringssystemer og overholde grænseværdier for spildevand ved udledning.

ESRS E4 – Biodiversitet og økosystemer

Formål;

At give transparens om virksomhedens påvirkning af biologisk mangfoldighed, både direkte og indirekte – især gennem arealanvendelse, indkøb og udvinding.

Krav;

• Identificer aktiviteter nær eller i sårbare områder (Natura2000, skov, vådområder).
• Opgør arealforbrug (hektar) og ændringer i arealanvendelse.
• Beskriv effekter på arter og levesteder.
• Rapportér politikker og mål for naturbeskyttelse og genopretning.

Eksempel;

En byggematervirksomhed, der indvinder grus, skal analysere påvirkning på lokal flora og fauna og beskrive, hvordan området reetableres efter udvinding.

ESRS E5 – Ressourcer og cirkulær økonomi

Formål;

At fremme ansvarlig brug af materialer, energikilder og affaldsstrømme – og sikre, at virksomheder bidrager til den cirkulære omstilling.

Krav;

• Kvantificér materialeforbrug (vægt/volumen).
• Rapportér andel genbrugsmaterialer og vedvarende ressourcer.
• Opgør affaldsmængder og behandling (deponi, genbrug, forbrænding).
• Beskriv design for genanvendelighed og reparerbarhed.

Eksempel;

En møbelvirksomhed skal oplyse, hvor meget træ der kommer fra FSC-certificerede kilder, hvor stor en andel af affaldet der genbruges, og hvordan produkter designes til adskillelse og genbrug.

Væsentlighed og fravalg

Det er ikke alle virksomheder, der skal rapportere på alle fem miljøstandarder. Rapporteringen afhænger af dobbelt væsentlighed;

• Impact; Har virksomheden en væsentlig negativ påvirkning?
• Financial; Er emnet en finansiel risiko eller mulighed?

Men Fravalg kræver dokumentation og begrundelse. Det er ikke nok blot at sige “ikke relevant”.

Strategisk anvendelse og risikostyring

ESRS E1–E5 kan med fordel integreres i følgende områder;

Område	Anvendelse af miljødata
Strategi og forretningsmodel	ESG-risici og grønne vækstmuligheder
Risikoledelse	Klimarisici, ressourceknaphed, compliance
Produktudvikling	Eco-design, LCA, cirkulær innovation
Leverandørstyring	Miljøkrav til underleverandører
Branding og kommunikation	Troværdig bæredygtighedsprofil

Eksempelvis kan et byggefirma anvende data fra E1 og E5 til at dokumentere bæredygtige løsninger i DGNB-certificeringer.

Udfordringer ved implementering

Virksomheder – især virksomheder der rapportere efter VSME, kan støde på følgende barrierer;

• Manglende måleinfrastruktur; Mange har ikke energimålere, affaldsregistrering eller CO₂-beregningsværktøjer.
• Datakvalitet; Oplysninger fra leverandører kan være usikre eller ufuldstændige.
• Kompleks terminologi; F.eks. scope 3, arealintensitet, livscyklusmodeller.
• Mangel på viden; Ingeniører og økonomer har sjældent fælles ESG-sprog.

Løsningen er ofte at starte med enkel kortlægning, fokusere på væsentlige områder og opbygge processer gradvist.

Miljødata som fundament for ansvarlig forretning

ESRS E1-E5 løfter miljøaspektet i esg-rapportering fra grøn pynt til konkret, kvantificerbar styring. For danske virksomheder – store som små – er det ikke kun et rapporteringskrav, men en unik mulighed for;

• Omstilling til grøn forretning.
• Adgang til grøn finansiering og markeder.
• Innovation i produkter og processer.
• Compliance med kommende EU-lovgivning (fx Carbon Border Adjustment Mechanism, Due Diligence-direktiv).

Virksomheder, der mestrer ESRS E1–E5, positionerer sig som troværdige, grønne aktører – klar til fremtidens bæredygtige økonomi.

ESRS S1-S4 – Sociale forhold i esg-rapportering

Hvorfor sociale forhold er centrale i ESG

Social bæredygtighed handler grundlæggende om menneskelig værdighed, rettigheder, lige muligheder og ordentlige arbejdsforhold. I mange år har “S’et” i ESG været det mest utydelige og mindst rapporterede. Men med de nye krav under CSRD og ESRS, sættes der nu konkrete forventninger til, hvordan virksomheder struktureret skal arbejde med og rapportere på deres sociale påvirkninger.

De fire sociale standarder ESRS S1 til S4 adresserer både virksomhedens egne medarbejdere og dens indflydelse gennem hele værdikæden. Det betyder, at virksomheder skal:

• Dokumentere arbejdsvilkår, ligestilling og sundhed internt.
• Vurdere og håndtere risici i leverandørkæden.
• Være opmærksomme på samfundsmæssige konsekvenser.
• Sikre ansvarlig omgang med forbrugere og slutbrugere.

ESRS S1 – Egne medarbejdere (Own workforce)

Formål;

At sikre transparens om virksomhedens behandling af og påvirkning på dens egne ansatte.

Centrale emner i S1;

• Arbejdsforhold og ansættelsestyper.
• Løn, ligestilling og inklusion.
• Sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen.
• Udvikling og efteruddannelse.
• Dialog og medindflydelse.

Krav til rapportering;

• Antal ansatte, herunder fuldtid, deltids- og midlertidige ansatte.
• Kønsopdelt lønstatistik (herunder lønforskelle mellem mænd og kvinder).
• Sygefravær, ulykker og arbejdsrelaterede sygdomme.
• Tilbud om kompetenceudvikling (fx antal timer pr. medarbejder).
• Diversitet i ledelsen (køn, alder, baggrund).
• Politik for ligestilling og ikke-diskrimination.

Eksempel;

En mellemstor dansk IT-virksomhed skal redegøre for, hvor mange ansatte der arbejder under tidsbegrænsede kontrakter, hvordan de sikrer arbejdsmiljø under hjemmearbejde, samt hvilke politikker de har for kønsbalance i ledelsen.

ESRS S2 – Arbejdere i værdikæden (Workers in the value chain)

Formål;

At synliggøre virksomhedens indirekte sociale påvirkning gennem outsourcing, underleverandører og tredjepartsansættelser.

Centrale emner;

• Rettigheder og sikkerhed for eksterne arbejdere.
• Indsigt i arbejdsforhold hos leverandører.
• Foranstaltninger mod tvangsarbejde og børnearbejde.
• Inddragelse og beskyttelse af underleverandørers ansatte.

Krav;

• Antal arbejdere i værdikæden med væsentlig betydning for virksomheden.
• Politik for due diligence og sociale audits.
• Vurdering af menneskerettighedsrisici i forsyningskæden.
• Eksempler på afhjælpning og samarbejde med leverandører.

Eksempel;

En fødevareimportør skal dokumentere, hvordan de kontrollerer arbejdsforhold hos plantagearbejdere i Latinamerika – fx gennem SMETA-audits eller samarbejde med certificeringsordninger som Fair Trade.

ESRS S3 – Påvirkede samfund (Affected communities)

Formål;

At afdække og håndtere virksomhedens konsekvenser for lokalsamfund, især i forhold til;

• Menneskerettigheder.
• Adgang til ressourcer.
• Miljø- og sundhedspåvirkninger.
• Inddragelse og dialog.

Anvendelsesområde;

Gælder især virksomheder med;

• Store anlægsprojekter.
• Udvinding eller produktion tæt på bosatte områder.
• Produktion i udsatte lande eller samfund.

Krav:

• Identifikation af påvirkede samfund.
• Beskrivelse af engagement og konsultationsmekanismer.
• Rapportering på sociale klager, konflikter og afhjælpning.
• Politik for samfundsindsats og respekt for oprindelige folk.

Eksempel:

Et dansk energiselskab med vindmølleprojekter i Afrika skal dokumentere, hvordan lokalbefolkningen inddrages i beslutningsprocesser, og hvordan eventuelle konflikter håndteres (fx kompensation for jordtab).

ESRS S4 – Forbrugere og slutbrugere (Consumers and end-users)

Formål;

At sikre ansvarlig forretningspraksis over for dem, der anvender virksomhedens produkter og services.

Centrale emner;

• Produktsikkerhed og sundhed.
• Adgang til og brugervenlighed af produkter.
• Persondatabeskyttelse og digital sikkerhed.
• Markedsføring og forbrugerinformation.
• Etisk håndtering af sårbare brugergrupper.

Krav;

• Oplysninger om klager relateret til produktkvalitet, skader eller datalæk.
• Beskrivelse af produktdesign med fokus på sikkerhed og inklusion.
• Politik for ansvarlig markedsføring.
• Dataetik og cybersikkerhedsforanstaltninger.

Eksempel;

En fintech-virksomhed skal dokumentere, hvordan de sikrer, at deres app er tilgængelig for ældre brugere, og hvordan de håndterer databrud og kundeklager.

Væsentlighed og proportionalitet

Ligesom med de miljømæssige standarder (E1–E5), skal virksomheder foretage en væsentlighedsanalyse for at vurdere, hvilke sociale emner der er relevante at rapportere på.

Dog gælder følgende;

• ESRS 2 kræver altid en overordnet redegørelse for alle ESG-dimensioner.
• Hvis fx S2 (leverandørarbejdere) vurderes ikke væsentlig, skal fravalget begrundes og dokumenteres.

Hvordan S-standarderne skaber værdi

Selvom mange virksomheder opfatter rapporteringskravene som en byrde, bidrager de sociale standarder med væsentlig forretningsmæssig værdi;

Forretningsområde	Effekt af social ESG-rapportering
Employer branding	Tiltrækker talenter og styrker image
Risikoledelse	Minimerer omdømmeskader og leverandørkriser
Salg og eksport	Opfylder krav fra større B2B-kunder
Strategisk udvikling	Fremmer trivsel og innovation
Adgang til kapital	Forbedrer ESG-rating og dialog med banker

Udfordringer og anbefalinger

Udfordringer;

• Manglende data om køn, løn og diversitet.
• Uigennemsigtighed i globale forsyningskæder.
• Komplekse menneskerettighedsrisici.
• Fravær af formelle politikker og processer.

Anbefalinger;

1. Start med egne medarbejdere (S1) – det er oftest nemmest at dokumentere.
2. Brug eksisterende data (HR-system, APV’er, whistleblower-ordning).
3. Engager CSR-ansvarlige og HR-afdelinger i kortlægning.
4. Udarbejd simple politikker for ligestilling, etik og leverandørkrav.
5. Benyt brancheguides, fx UN Guiding Principles eller GRI 403 (arbejdsmiljø).

S’et i ESG er kommet for at blive

Med ESRS S1–S4 bliver sociale forhold en integreret og kontrollerbar del af virksomhedens esg-rapportering. Det tvinger virksomheder til at tage ansvar – ikke bare for profitten, men for de mennesker, deres forretning berører.

Social transparens er ikke længere valgfri – den er et konkurrenceparameter. Og de virksomheder, der allerede nu dokumenterer, rapporterer og handler på sociale forhold, vil stå stærkest i den fremtidige økonomi.

ESRS G1 – Governance, strategi og forretningsetik i esg-rapportering

Hvorfor governance er ESG’s rygrad

“G’et” i ESG – governance – er ofte den mest forretningsnære del af bæredygtighed. Det handler ikke kun om regler, struktur og kontrol – det handler om ledelse med integritet, ansvarlighed og strategisk overblik.

ESRS G1 sætter rammerne for, hvordan virksomheder skal dokumentere deres interne governance-processer, fra bestyrelsesansvar til antikorruption, risikostyring og incitamentsstrukturer. Det er med andre ord her, CSRD-rapporteringen skal svare på spørgsmålet: “Hvordan styres bæredygtighed i praksis?”

Governance danner bro mellem ambitioner og handling – mellem løfter og leverancer.

Hvad dækker ESRS G1 over?

ESRS G1 stiller krav til følgende governance-relaterede områder;

Område	Hvad det dækker over
Ledelsesstruktur	Sammenhæng mellem ledelse og ESG-strategi
Roller og ansvar	Hvem har ansvar for bæredygtighed i bestyrelse og direktion?
Incitamentsstrukturer	Er ESG koblet til bonus og aflønning?
Risikostyring	Hvordan styres ESG-risici og muligheder?
Intern kontrol og overvågning	Hvem sikrer efterlevelse og datakvalitet?
Etik og integritet	Antikorruptionspolitik, whistleblower-ordninger, adfærdskodeks
Interessentdialog	Hvem inddrages hvornår og hvordan?
Datastyring og it-systemer	Hvordan håndteres ESG-data, kontrol og transparens?

Strategisk ESG-styring – mere end compliance

En moderne governance-struktur skal sikre, at ESG er integreret i virksomhedens overordnede strategi og risikostyring. Det er ikke nok at have et CSR-udvalg på papiret – man skal kunne vise:

• At bestyrelsen godkender ESG-strategier og mål.
• At direktionen følger op på resultater og nøgleindikatorer.
• At ESG bliver drøftet i revisionsudvalg, risikokomiteer og topledermøder.

ESG skal være en ledelsesopgave – ikke en stabsfunktion.

Eksempel;

Et større dansk byggeselskab har oprettet en "Bæredygtigheds-Taskforce", hvor CFO og HR-direktøren deltager. Bestyrelsen modtager kvartalsrapporter med ESG-nøgletal, og virksomhedens ESG-risici er indarbejdet i Enterprise Risk Management-processen.

Incitamentsordninger og aflønning

ESRS G1 kræver, at virksomheder redegør for, om og hvordan ESG-mål er integreret i topledelsens løn og bonus.

Typiske spørgsmål;

• Er der CO₂-reduktion, diversitet eller sikkerhedsmål knyttet til bonus?
• Hvordan vægtes disse mål i forhold til finansielle KPI’er?
• Er ordningerne langsigtede og transparente?

Betydning:

Kobling mellem incitament og ESG-performance er et stærkt signal til investorer og interessenter om, at bæredygtighed er strategisk prioriteret.

Governance og dobbelt væsentlighed

G1 kræver, at virksomheden forklarer, hvordan governance-strukturen understøtter væsentlighedsanalyse og rapportering.

Det omfatter:

• Roller og ansvar i kortlægningen af dobbelt væsentlighed.
• Beskrivelse af interessentinddragelse.
• Forklaring af beslutningsprocesser for prioritering af væsentlige emner.

Anbefaling:

Visualisér processen – fx med en governance-flowchart der viser, hvordan ESG-dagsordener vandrer fra datakilder til ledelsesbeslutninger og eksterne rapporter.

Etik, antikorruption og ansvarlig forretningspraksis

En central del af G1 er etik og integritet. Virksomheder skal dokumentere, hvordan de arbejder med:

• Antikorruption og hvidvaskforebyggelse.
• Adfærdskodeks og leverandørkrav.
• Whistleblowerordninger og disciplinære procedurer.

Krav;

• Politik(er) for etik og ansvarlig forretningsadfærd.
• Statistik over rapporterede forseelser og håndtering.
• Beskrivelse af træning, awareness og opfølgning.

Eksempel;

En dansk medicinalvirksomhed har implementeret obligatorisk e-learning i etik og GDPR for alle ansatte samt etableret en ekstern whistleblowerkanal via en tredjepartsleverandør.

Data governance og ESG-kontrolmiljø

Når virksomheder rapporterer under CSRD, forventes det, at data er valide, sikre og reviderbare. ESRS G1 kræver derfor redegørelse for:

• Systemer og værktøjer til dataindsamling (fx ESG-software, regneark, ERP).
• Intern kontrol og valideringsmekanismer.
• Roller og ansvar for datakvalitet.
• Brug af tredjepartsverifikation.

Tendenser;

Mange større virksomheder integrerer ESG-data i eksisterende ERP-systemer eller benytter specialiserede platforme som Workiva, Position Green, Greenomy eller Microsoft Cloud for Sustainability. Det mest præcise er dog stadigvæk udregninger gjort på traditionel vis, i et excel ark.

Interessentdialog og transparens

Governance handler også om relationer og ansvarlighed udadtil. ESRS G1 stiller krav til:

• Beskrivelse af interessentgrupper (kunder, NGO’er, investorer, ansatte mv.).
• Formelle og uformelle former for dialog.
• Hvordan input anvendes i strategiarbejde.
• Rapportering af væsentlige emner rejst af interessenter.

Tip;

Kortlæg og kategoriser jeres dialogformer – fx;

• Løbende surveys blandt kunder og medarbejdere.
• Dialogmøder med lokalsamfund.
• ESG-runder med banker og investorer.
• Samarbejde med fagforeninger og brancheorganisationer.

G1 og rapporteringsstruktur

For at leve op til ESRS G1, skal virksomheden i sin esg-rapportering struktureret besvare følgende:

1. Hvordan styres ESG i ledelsen?
2. Hvem er ansvarlig – og hvordan afspejles det i governance-strukturen?
3. Hvilke politikker og kontrolsystemer er implementeret?
4. Hvordan sikres datakvalitet og transparens?
5. Hvilke interessenter inddrages – og hvordan?
6. Er der sammenhæng mellem ESG og aflønning?
7. Hvad er virksomhedens etiske fundament?

Dette kan med fordel organiseres i en governance-sektion i ESG-rapporten – og kobles direkte til ESRS G1’s kravpunkter.

Eksempel; Governance hos en VSME-virksomhed

Selvom kravene er skalerbare, skal man i VSME også beskrive ens styringsstruktur. Her kunne et eksempel være;

“Direktionen har det overordnede ansvar for bæredygtighed. ESG-ansvaret er forankret i økonomiafdelingen. Vi har etableret en fast årlig ESG-status, hvor vi gennemgår væsentlige risici og mål. Vores whistleblowerordning administreres af en ekstern partner, og vi har en adfærdskodeks, som alle ansatte underskriver ved ansættelse.”

Et simpelt governance-framework med høj integritet kan være fuldt ud tilstrækkeligt for små og mellemstore virksomheder.

Anbefalinger til opbygning af god ESG-governance

Her er en 5-trins plan til virksomheder, der vil styrke deres governance i relation til ESG;

1. Formelt ansvar
   Tildel ESG-ansvar til en leder med mandat og rapportering til topledelsen.
2. Policy og struktur
   Udarbejd en politik for bæredygtig virksomhedsledelse og en struktureret rollefordeling.
3. Kontrol og transparens
   Etabler interne kontroller, audit-spor og åbenhed om beslutningsgange.
4. Systemunderstøttelse
   Vælg ESG-værktøjer eller systemintegration, der passer til jeres datamodenhed.
5. Løbende forbedring
   Inkorporer ESG i den strategiske planlægning og evaluer governance-setup årligt.

G’et er den strategiske lim

I en tid med øget bæredygtighedslovgivning, grøn omstilling og forventninger om ansvarlighed, bliver governance mere end bare “god ledelse” – det bliver en kritisk konkurrencefordel.

Et stærkt G1-setup giver ikke bare regelefterlevelse – det skaber;

• Strategisk overblik.
• Kontrol over risici.
• Legitimitet i markedet.
• Langsigtet bæredygtighed.

Virksomheder, der integrerer governance med ESG – og dokumenterer det klart – står stærkest overfor både investorer, regulatorer og kunder.

Sammenhæng mellem ESRS og GRI – En integreret tilgang til bæredygtighedsrapportering

Hvorfor koble ESRS og GRI?

Med CSRD’s ikrafttræden og ESRS-standardernes introduktion er bæredygtighedsrapportering blevet et juridisk krav i EU. Samtidig har GRI i årevis været den mest anvendte frivillige standard på verdensplan.

Virksomheder, der allerede rapporterer efter GRI, spørger nu;

• Hvor meget kan genbruges?
• Hvordan harmonerer GRI og ESRS?
• Skal vi rapportere dobbelt – eller kan vi integrere?

Svaret er opmuntrende; Der er stor grad af sammenhæng, især takket være det samarbejde, der er etableret mellem EFRAG og GRI. GRI har udtalt, at der er en høj grad af interoperabilitet, især på den dobbelte væsentlighed og den tematiske opbygning.

ESRS vs. GRI – overblik

Element	ESRS	GRI
Status	Juridisk bindende i EU (CSRD)	Frivillig, global standard
Struktur	12 sektoruafhængige standarder	Modulopbygget med universelle og emnespecifikke standarder
Væsentlighed	Dobbel væsentlighed	Impact-based væsentlighed
Målgruppe	EU-virksomheder (store + VSME fremover)	Global anvendelse på tværs af sektorer
Rapporteringstype	Årlig ledelsesrapport, integreret i årsrapport	Separat bæredygtighedsrapport ofte brugt
Governance-tilknytning	ESRS G1 dækker governance detaljeret	GRI 2 indeholder governance-elementer

Selvom de to rammer har forskellige oprindelse og formål, har de mange fællesnævnere i tilgang og opbygning, hvilket gør det muligt at sammentænke rapportering.

Fælles fundament; Dobbelt væsentlighed

En af de vigtigste overlappende punkter er princippet om dobbel væsentlighed – som er helt centralt i ESRS og i stigende grad anerkendt i GRI;

• ESRS: kræver både "impact materiality" og "financial materiality"
• GRI: har traditionelt fokuseret på "impact", men i GRI 2021-versionen er tilgangen åbnet for sammenkobling med finansielle risici

Det betyder, at hvis en virksomhed allerede har lavet en GRI-væsentlighedsanalyse, kan denne ofte bruges som udgangspunkt for at bygge en ESRS-dobbelt væsentlighedsanalyse – så længe den suppleres med finansielle risikovurderinger.

Eksempel;

En fødevarevirksomhed har gennemført en GRI-væsentlighedsanalyse med input fra NGO’er, kunder og eksperter. Til brug for CSRD udvider virksomheden analysen med vurdering af, hvordan klimaforandringer påvirker deres råvareforsyning og dermed deres finansielle robusthed.

Tematisk overlap mellem GRI og ESRS

ESRS-standarderne er bygget tematisk op i tre kategorier – Environment (E), Social (S) og Governance (G) – svarende til GRI’s emnespecifikke standarder.

ESRS Standard	GRI Modstykke
ESRS E1: Klima	GRI 302 (Energy), GRI 305 (Emissions)
ESRS E2: Forurening	GRI 306 (Effluents and Waste)
ESRS E3: Vand	GRI 303 (Water and Effluents)
ESRS E4: Biodiversitet	GRI 304 (Biodiversity)
ESRS E5: Ressourcer	GRI 301 (Materials), GRI 306
ESRS S1: Egen arbejdsstyrke	GRI 401–404 (Employment, Training)
ESRS S2: Arbejdskraft i værdikæden	GRI 408–409 (Child/Forced Labor)
ESRS G1: Governance	GRI 2, GRI 205 (Anticorruption)

Mange virksomheder, der tidligere har anvendt GRI, vil kunne genbruge data og strukturer direkte i deres CSRD-rapportering. Det kræver dog ofte en opdatering og udbygning af eksisterende datagrundlag og dokumentation.

ESG-data og indikatorer – ens men forskellige

Selvom indikatorer og krav ligner hinanden, adskiller ESRS sig ved at stille flere kvantitative og juridisk bindende krav til datapunkter. Hvor GRI ofte formulerer indikatorer som “should report”, formulerer ESRS dem som “shall disclose”.

Eksempel;

• GRI kræver, at man oplyser CO₂e-udledning, men ikke nødvendigvis scope 3.
• ESRS E1 kræver derimod obligatorisk rapportering på Scope 1, 2 og 3, hvis det vurderes væsentligt.

Det betyder, at GRI-rapporter ikke nødvendigvis er CSRD-kompatible uden yderligere udvidelse – men de kan være et solidt fundament.

GRI's rolle i en ESRS-konform rapport

GRI kan stadig spille en vigtig rolle for virksomheder, der ønsker at:

• Sammenligne sig globalt udenfor EU.
• Understøtte impact-fokuseret rapportering.
• Kvalificere og strukturere interessentdialog (GRI er stærk her).
• Vise bred bæredygtighedsindsigt overfor NGO’er og civilsamfund.

Mange virksomheder vælger derfor en dobbelt rapporteringsstrategi:

1. CSRD/ESRS-krav opfyldes fuldt ud
2. GRI refereres parallelt i de relevante afsnit for global forståelighed

Dette kan gøres ved fx at placere en GRI-indekstabel i bilag eller slutningen af rapporten, hvor hver indikator matches med den relevante ESRS-oplysning.

Fordele ved at koble GRI og ESRS

Fordel	Effekt
Genbrug af eksisterende data	Mindre rapporteringsbyrde
Forståelighed for globale investorer	Øget legitimitet
Understøttelse af stakeholder-dialog	Klar kommunikation om impacts
Bedre struktur og metodik	Øget kvalitet og troværdighed
Sammenlignelighed	Benchmarking og ESG-rating-optimering

En virksomhed, der mestrer begge systemer, vil kunne stå stærkt over for både europæiske regulatorer og internationale interessenter.

Strategi; Sådan integrerer du GRI i CSRD-rapportering

Overblik og kortlægning
Gennemgå jeres nuværende GRI-rapport og kortlæg hvilke afsnit og data kan bruges i ESRS.

Opdater væsentlighedsanalyse
Udvid jeres GRI-væsentlighedsanalyse til at inkludere finansiel væsentlighed jf. CSRD.

Gap-analyse
Identificer hvor I mangler data, processer eller governance-ansvar for at kunne opfylde ESRS.

ESRS-kompatibel struktur
Genopbyg rapporten i henhold til ESRS-strukturen (generelle oplysninger, E/S/G, væsentlige emner).

GRI-indeks som tillæg
Bevar GRI-indeks som bilag med tydelig reference til ESRS-afsnit.

Intern træning og awareness
Sørg for, at rapporteringsteam og ledelse forstår forskellene og overlap.

Et fremtidsperspektiv – mod global konvergens?

GRI og ESRS er allerede i dialog med ISSB (International Sustainability Standards Board) om harmonisering. I takt med at bæredygtighedsrapportering bliver en global disciplin, er der en voksende bevægelse hen mod ensretning af metoder og terminologier.

I praksis betyder det, at virksomheder, der arbejder aktivt med både GRI og ESRS, vil være godt rustet til;

• EU-krav
• Global investor-kommunikation
• Bæredygtighedscertificering
• ESG-scoring og ratings

GRI og ESRS som to sider af samme sag

GRI og ESRS er ikke modsætninger – de er komplementære værktøjer. Hvor ESRS sikrer juridisk compliance i EU, skaber GRI en dyb og impact-fokuseret bæredygtighedsprofil.

For virksomheder, der ønsker at være proaktive, troværdige og transparente, er det oplagt at:

• Integrere GRI-principper i den måde man opbygger sin ESRS-rapport.
• Bevare GRI-strukturen til stakeholder-venlig kommunikation.
• Brug ESRS til compliance og systematisk ESG-risikostyring.

Koblingen mellem GRI og ESRS giver ikke blot mening – den er strategisk nødvendig.

Omnibus-implementeringen og den fremtidige udvikling i ESG-rapportering

Baggrund; Hvorfor Omnibus?

I takt med at Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) og European Sustainability Reporting Standards (ESRS) implementeres trinvis fra 2024, er der opstået et presserende behov for at sikre teknisk konsistens, sproglig klarhed og praktisk anvendelighed i ESG-rapportering. Dette behov har ført til fremkomsten af Omnibus-opdateringer – en form for “teknisk vedligeholdelse” af reguleringen, der svarer til EU’s måde at finjustere allerede vedtagne standarder uden at ændre deres underliggende juridiske fundament.

Den første Omnibus Act fra EFRAG (European Financial Reporting Advisory Group) blev offentliggjort i slutningen af 2023 og omfatter tekniske tilføjelser og redaktionelle ændringer til hele ESRS-rammen, herunder E1-E5, S1-S4 og G1. Formålet er ikke at ændre substansen i kravene, men at:

• Justere uoverensstemmelser mellem sektorer og temaer.
• Forbedre sammenhængen på tværs af rapporteringsgrænseflader.
• Inddrage feedback fra virksomheder, tilsynsmyndigheder og brancheaktører.

Omnibus skal derfor forstås som et levende værktøj, der løbende integrerer læring fra praksis – og dermed også definerer den fremtidige udviklingsretning for ESG-rapportering i EU.

Omnibus og dets relation til ESRS

De oprindelige ESRS-standarder – især de generelle (ESRS 1-2) og sektorspecifikke (E1-E5, S1-S4, G1) – blev udviklet af EFRAG med henblik på at understøtte CSRD. Men i takt med at virksomheder begyndte at anvende standarderne, blev visse formuleringer anset som;

• Overflødige
• Modstridende
• Tekniske tvetydige
• Vanskelige at oversætte til virksomhedspraksis

Dette nødvendiggjorde Omnibus-tilpasninger, som typisk bliver offentliggjort i form af:

• Ændringsbilag (amendment annexes)
• Forklarende noter
• Sammenhængstabeller (mapping tables mellem standarder)

Et konkret eksempel er justeringer i ESRS E1 (klima) og ESRS G1 (governance), hvor definitioner af “klimapåvirkning” og “governance control mechanisms” blev harmoniseret med OECD's og ISSB’s terminologier.

Derudover har Omnibus-tilføjelser forbedret sammenhængen mellem dobbelt væsentlighed og forretningsmodelrapportering, som ellers var uklart defineret i tidlige udkast til ESRS.

Omnibus som værktøj til harmonisering med ISSB og GRI

Et centralt formål med Omnibus er at harmonisere den europæiske tilgang til bæredygtighedsrapportering med globale standarder som:

• ISSB (International Sustainability Standards Board) – især IFRS S1 og S2
• GRI (Global Reporting Initiative) – særligt relevant for værdikæde- og stakeholderfokus
• TCFD – i forhold til klimarelateret finansiel rapportering

Mens CSRD har et “dobbelt væsentlighedsperspektiv”, fokuserer ISSB primært på “enterprise value”. Omnibus-ændringerne skal derfor sikre, at virksomheder, der opererer globalt, ikke skal lave dobbeltrapportering, men i stedet kan anvende en afstemt rapporteringsramme med fælles kerneelementer.

Omnibus og fremtiden for VSME-rapportering

Omnibus spiller også en rolle i VSME (Very Small and Medium Enterprises)-konteksten. CSRD forventes først at inkludere en frivillig standard for ikke-børsnoterede SMV’er fra 2026, men der er stigende pres fra brancher og NGO’er for at få klare retningslinjer tidligere.

De kommende Omnibus II og III forventes at;

• Introducere en light version af ESRS for SMV’er
• Integrere branche-specifikke indikatorer for fødevare-, tekstil- og byggeri-SMV’er
• Forenkle datakrav for VSME’ers værdikæderapportering

Dette vil understøtte ambitionen om proportionel og risikobaseret ESG-rapportering – en nøglekomponent i den videre udbredelse af bæredygtighedsprincipper i EU’s økonomi.

Praktiske implikationer for danske virksomheder

For danske virksomheder betyder Omnibus;

• Opdateringer i rapporteringsværktøjer; Virksomheder, der bruger ESRS-baserede templates, skal løbende opdatere deres værktøjer (f.eks. i Excel eller Power BI) med de nyeste versioner.
• Tæt opfølgning på EFRAG og EU's Technical Expert Group; Det anbefales at følge EFRAG’s publiceringskalender og abonnere på deres nyhedsbrev for at få hurtig adgang til nye Omnibus-papirer.
• Intern kapacitetsopbygning; Der er behov for oplæring af både ESG-ansvarlige, regnskabsfolk og dataleverandører i brugen af nye tekniske definitioner.

Kritiske perspektiver og barrierer

Selvom Omnibus-begrebet lyder teknisk og ufarligt, er det ikke uden kritik;

• Mangel på transparens; Ændringer kommunikeres ofte i teknisk jargon uden tilstrækkelig forklaring.
• Manglende oversættelser; Ikke alle EU-sprog er dækket ved udgivelse, hvilket skaber implementeringsproblemer i SMV-sektoren.
• Hurtigt tempo; Den hyppige opdateringskadence kan være udfordrende for virksomheder, som lige har implementeret første generation af ESRS.

Derfor foreslår flere aktører, herunder Dansk Erhverv og CSR Europe, at EU etablerer en fælles tolkningshub, hvor virksomheder kan stille spørgsmål og få vejledning i realtid.

Fremtidsperspektiver og roadmap til 2030

Omnibus er ikke en engangsforeteelse, men en integreret del af en iterativ udviklingsproces, hvor EU vil;

• Udgive Opdateringer hver 12. måned i takt med erfaringer og teknologiske fremskridt.
• Etablere digitale standardpakker, hvor virksomheder automatisk kan hente seneste version af standarderne.
• Udvide ESG-krav til nye domæner såsom biodiversitet (post-2030), cirkulær økonomi og social taxonomi.

Opsummering

Omnibus-direktivet og dets implementering er ikke blot teknisk vedligehold, men en væsentlig driver for standardisering, harmonisering og fremtidssikring af ESG-rapportering i Europa. For virksomheder i Danmark og EU er det afgørende at følge denne udvikling tæt, opdatere interne processer og sikre intern forståelse for, hvordan ændringerne påvirker rapporteringspligten under CSRD.