Table of content
I takt med at verden accelererer mod en mere ansvarlig og grøn økonomi, står én indsats tydeligere frem som både nødvendighed og mulighed; ESG. I stedet for blot at blive betragtet som et administrativt krav, bliver ESG, miljø, sociale forhold og governance, i stigende grad anerkendt som en central faktor for langsigtet konkurrenceevne.
Vi vil her belyse ESG og konkurrenceevne ud fra tre perspektiver;
For danske virksomheder, små som store, er ESG ikke længere et spørgsmål om frivillighed. Men at forstå ESG som et udviklingsværktøj og ikke blot en compliance-øvelse er nøglen til at realisere dets konkurrencepotentiale.
Virksomheder, der integrerer ESG i deres strategi, opnår øget resiliens og reducerer både nuværende og fremtidige risici. Som Pandora har vist, kan man reducere CO₂-udledning markant og samtidig vækste forretningen. De har reduceret deres udledning med 17 % siden 2019, samtidig med at deres forretning er vokset med 45 %. Her er ESG ikke en byrde, men en løftestang for effektivitet og fremtidssikring.
Når ESG prioriteres strategisk, opstår nye muligheder for differentiering. Det kan være gennem grønne produkter, socialt ansvarlige partnerskaber eller transparens i leverandørkæden. Undersøgelser viser, at virksomheder med høj ESG-performance klarer sig bedre på aktiemarkedet og har lettere ved at tiltrække både kapital og talent.
Især yngre generationer stiller øgede krav til ansvarlighed. Virksomheder, der kommunikerer og dokumenterer deres bæredygtige indsats troværdigt, har langt bedre mulighed for at fastholde loyalitet og opbygge tillid. ESG og konkurrenceevne hænger derfor tæt sammen med employer branding og kundeværdi.
På nationalt niveau er ESG blevet en strategisk nøgle til både eksportvækst og intern effektivisering. Men reguleringens udformning er afgørende for, om danske virksomheder oplever ESG som løftestang eller bremse.
Et centralt dilemma er at skabe regler, der giver incitament, men ikke kvæler innovationskraft. Flere erhvervsorganisationer har peget på, at overdreven bureaukrati kan fjerne fokus fra selve ESG-indsatsen og over mod dokumentation for dokumentationens skyld. For de mest ambitiøse virksomheder kan det betyde, at ressourcer flyttes fra reel handling til papirarbejde.
Fælles standarder, fx under CSRD og ESRS, er nødvendige for, at virksomheder kan måle og benchmarke sig korrekt. Det gør ESG-rapportering mere effektiv og giver investorer og forbrugere mulighed for at sammenligne. I Danmark arbejdes der på at tilpasse nationale retningslinjer, så de understøtter EU's standarder uden at påføre virksomheder unødige byrder.
Mange danske virksomheder har længe været på forkant med grøn innovation og social ansvarlighed. Det bør belønnes. Med klare rammer, forudsigelige krav og adgang til rådgivning og støtteordninger, såsom SMV:Grøn eller Erhvervspuljen, kan ESG og konkurrenceevne forenes i praksis.
EU spiller en nøglerolle i at sætte spillereglerne for, hvordan ESG skal forstås og implementeres. CSRD, EU-taksonomien og ESRS-standarderne udgør en samlet indsats for at gøre ESG-rapportering sammenlignelig, transparent og effektiv.
Med implementeringen af CSRD og de første sæt af ESRS-standarder skal omkring 50.000 virksomheder i EU begynde at rapportere bæredygtighed på linje med finansielle nøgletal. Det gælder også mange danske virksomheder, direkte eller som led i internationale værdikæder. Kravene er omfattende, men også en mulighed for at vise lederskab i ESG-rapportering og derved opnå konkurrencefordel.
En vigtig pointe i EU-perspektivet er, at standarder også skal give mening globalt. ESG-kravene i EU nærmer sig allerede krav fra f.eks. Kina og USA, hvilket baner vejen for mere globalt sammenlignelige ESG‑krav. Det styrker konkurrenceevne og minimerer dobbeltarbejde for eksportvirksomheder.
EU’s grønne politik, herunder Green Deal og Fit for 55, stiller nye krav, men åbner også for nye markeder. Ifølge det Europæiske Miljøagentur (EEA, 2023) har Europa mulighed for at eksportere både grøn teknologi og ansvarlige forretningsmodeller og dermed placere bæredygtighed som kernen i europæisk konkurrencekraft.
ESG og konkurrenceevne er ikke hinandens modsætninger, de er gensidigt forstærkende. Det gælder på virksomhedsniveau, hvor bæredygtighed tiltrækker både medarbejdere, kunder og investorer. Det gælder nationalt, hvor Danmark som grøn foregangsnation har muligheden for at vise vejen. Og det gælder på EU-niveau, hvor en fælles regulering skaber transparens, legitimitet og eksportmuligheder.
Vejen frem går gennem handling, integration og intelligent regulering. ESG er ikke blot noget, man skal. Det er noget, man kan og bør, hvis man vil være konkurrencedygtig i fremtidens marked.