Bæredygtighed

Overgangsfasen til bæredygtighed

Publiceringen af Brundtland rapporten i de sene 1980´gjorde det klart, hvor vigtig bæredygtighed er.

Bæredygtighed blev en mærkesag for landbruget, samfunds udviklingen og ressourcer forbruget. Samtidig ændrede det enkelte menneskes velfærd og adfærd, for at imødekomme bæredygtighed.

Efter Brundtland, har et voksende samfund af forsker og praktiker gjort store fremskridt i udviklingen af brugbare systemer til implementering og evaluering af bæredygtighed, især i landbruget.

Det videnskabelige samfund har effektivt ledt vejen frem, men det er nødvendigt med en bedre forståelse af, hvad bæredygtighed består af, så det er muligt, at handle i forhold til det.

Fra det videnskabelige bæredygtigheds synspunkt, er fødevaresystemer meget komplekse, og består af mange forskellige fagområder, der skal komme til en fælles forståelse, før resultatet kan nærmere sig det bæredygtige.

Dette afspejler sig også i, at bæredygtighed har forskellige betydning, helt efter hvem man spørger.

Dog er der en generel enighed om, at bæredygtighed er bundfæstet i de økologiske principper, som økologien ikke nødvendigvis behøver at efterkomme.

De økologiske principper fremkommer også i den mest generelle betydning af ordet bæredygtighed.

Men hvad er bæredygtighed så?

Bæredygtighed & bæredygtigt velfærd kræver, at der ikke kun er fokus på miljøet, men at der også inddrages andre elementer. Nemlig økonomi og socialitet. For at opnå denne balance er det nødvendigt, at inddrage ledende profiler og virksomheder, så de respekterer og samarbejde med hinanden. Også de forskellige kulturer, religioner, traditioner, fødevarekvalitet med mere skal inddrages i overvejelserne og handlingerne, der bliver udført.

Derfor vil det være nødvendigt med en effektiv & omfattende systemisk vision af bæredygtighed og de variabler der indgår heri, således at interaktionerne imellem dem, leder til samtidig tilstedeværelse af følgende parametre.

• Miljøet, som har forskellige økosystem funktioner, hvor igennem tildeling af ressourcer opnås, det modtager affald og er direkte kilde til nytte, blandt andet i form af fødevarer, men også de underliggende mekanismer til produktionen af fødevarer.
• Økonomi, står for den langsigtede økonomiske vækst, herunder passende afkast af den risiko som alle involverede parter påtager sig og involvere alle i, at skabe værdi i processen.
• Socialitet består af arbejdspladser, NGO´er, frivillighed, politiker, dig som almindelig borger enten i det danske samfund eller i verdenssamfundet og mange andre aspekter, hvor vi mennesker interagerer med hinanden. Igennem det sociale kan menneskets velfærd sikres, men det kræver lige løn og ligelig fordeling af samfundets goder såsom fødevarer, tøj, uddannelse og sikkerhed, både i ernæringsmæssig forstand men også imod naturkatastrofer, krig, død og ødelæggelse, samt infrastruktur, m.m..

Hvornår opnås bæredygtighed?

De ovenstående tre områder, miljøet/naturen, økonomien og det sociale skal indgå i en højere enhed med hinanden. For at opnå bæredygtighed er det nødvendigt at træffe valg, hvor man tager højde for alle 3 områder. Det er nemlig i overlappet mellem de tre, at bæredygtigheds begrebet kommer til sin ret.

Hvis de økonomiske betingelser ikke er tilstede, vil tilstanden betegnes som udholdelig.

Hvis de sociale betingelser ikke er tilstede, vil det være en levedygtig tilstand.

Hvis de miljømæssige betingelser ikke er tilstede, vil det betragtes, som en rimelig tilstand.

Uanset hvad vil det være muligt at bevæge sig mere imod bæredygtighed. Det vigtigste aspekt er blot, at individet ikke må lide afsavn inden for et af de tre områder. Hvis vi er tilfredse med vores økonomi, vores sociale liv og miljøet omkring os, vil det være nemmere at tænke og handle bæredygtigt, uden at der lides afsavn.

Her ses, hvordan bæredygtighed opnås igennem integration af økonomi, social og miljø.

Bæredygtighed som vision

Bæredygtighed er en version af konceptet bæredygtigt udbytte.

Det er den tilstand, hvor det er muligt at høste biomasse i en evighed fra et system, og kommer af systemets egenskab til at forny sig selv.

Da fornyelse i en evighed er umulig at måle på, vil beviset for bæredygtighed forblive uden for rækkevidde.

Derfor er det umuligt at vide med sikkerhed, om et bestemt normsæt eller praksis faktisk er bæredygtigt eller muliggøre bæredygtighed.

Det er dog muligt at påvise, om en bestemt adfærd, rykker sig væk fra det bæredygtige.

Baseret på den nuværende viden, er det muligt, at konkludere, at et bæredygtigt landbrug, samfund og personlig adfærd, som et minimum vil:

• Have en minimal negativ påvirkning på miljøet.
  • Herunder frigive en ubetydelig mængde toksiner eller ødelæggende substanser til atmosfæren, overflade vand, eller grundvandet.
• Bevare og genopbygge jordbundsfrugtigheden.
  • Herunder forhindre jorderosion og opretholde jordens økologiske sundhed.
• Gøre brug af vand på en måde, der muliggør vandlagrene at blive genopbygget.
  • Herunder muliggøre tilstedeværelse af tilstrækkeligt vand i forhold til, hvad mennesket og miljøet har brug for
• Hovedsageligt afhænge af ressourcer inden for jordbrugets, samfundet og menneskets økosystemet.
  • Inkluderer nærliggende samfund og landbrug.
  • Erstatte udefrakommende inputs med næringsstofkredsløb.
  • Bedre bevaring og en udvidet basal viden om økologi.
• Arbejde for at værdsætte og bevare biologisk diversitet i både vild og menneskeskabt natur.
• Garantere ligelig adgang til passende praksis, viden og teknologi,
  • Muliggøre lokal kontrol af ressourcerne.

Vejen til den bæredygtige vision

Efter årtiers forskning og praktisk anvendelse kan resultatet af den bæredygtige udvikling ses som en fiasko og succes, både lokalt og internationalt.

Der er udviklet miljøpolitikker, miljøet er blevet institutionaliseret igennem regeringer, der er dannet forskellige tænketanke, råd samt organer, og den private sektor har fået mere fokus på miljø & bæredygtighed. F.eks. uddeler Odense Bæredygtighedsråd årligt en bæredygtig pris til de organisationer eller private personer med nye bæredygtige løsninger.

Samtidig er befolkningen blevet mere miljøbevidste. Flere er aktive i grønne NGO´er (Ikke statslige organisationer), og flere tværvidenskabelige, miljøvidenskabelige uddannelser er grundlagt.

Begrebet bæredygtighed har forudsat en ny begrebsramme til at håndtere komplekse, indbyrdes forbundne, økonomisk, social og miljømæssig udviklinger. Der er enighed blandt eksperterne om, at på grund af bæredygtighedskriterierne er der brug for transformative politikker, på det sociale og økonomiske område.

Udfordringerne spænder vidt, men kan stilles op som:

• Indvirkninger på generationer og generationerne imellem.
• Retfærdighedssans i forhold til globale, sociale og socioøkonomiske parametre, der relaterer sig til demografiske forskelle og ændringer.

Ovenstående betyder, at der brug for bæredygtige forretningsmodeller samt beslutningstagning med bred politisk deltagelse. Social rummelighed skal fremmes, og de grundlæggende spørgsmål, vedrørende grænserne for at kombinere økonomisk vækst med miljømæssig bæredygtighed skal udfordres.

Resultatet af hidtidige lokale, nationale og internationale aktiviteter inden for miljø og bæredygtighed er til dato begrænset, hvorfor der er brug for nye veje til, at fremme den bæredygtige udvikling.

Nye tilgange til bæredygtighed

De grundlæggende miljø og bæredygtigheds tilgange, såsom den ”hellige treenighed” af effektivitet, konsekvens og tilstrækkelighed er til stadighed nødvendige. Men de skal opvejes i forhold til deres potentiale og begrænsninger for samfundsmæssige forandringer. Det er nødvendigt, at nuværende strategier efterses, og effektiviten kontrolleres med hensyn til rebound effekt.

Det er nødvendigt  strategier testes mere systematisk i forhold til bæredygtighed på langt sigt. Herunder mere fokus på vedvarende energi, sjældne metaller, bioenergi og landskabsforandringer. Det er nødvendigt, at der udvikles selvforsynende strategier, der imødekommer de individuelle forbruger, hvor der er indtænkt i en større politisk bæredygtigramme. Hvis dette ikke gøres, vil tiltagene, der ellers bliver udført, kun havde en mindre betydning i forhold til at forbedre bæredygtigheden.

Udover disse basis strategier er det nødvendigt med mere konceptuelle tilgange. Hvor fokusset er på deltagende og integreret tilgang til den bæredygtige transformation i forskningen og den praktiske udførelse. Ofte er tilgange til transformationen en kombination af top-down og bottom-up inden for forskellige nicher.

Det har endnu ikke medført tilstrækkelige transformationer til at støtte op om de underliggende socioøkonomiske drivkræfter bag klimforandringer. Herunder

• Biodiversitets tab.
• Nedbrydning af jordbunden.
• Ressource knaphed.
• Uholdbare landskabsændringer.

Derfor er der brug for, at der tænkes i nye veje, hvor grøn vækst, nulvækst, proaktiv vækst og nedjustering i væksten er i fokus. Især i forhold til om de påvirker livskvaliteten i uholdbar grad. Fokusset bør gå videre end kun GDP. Igennem disse tilgange begynder der at være fokus på deleøkonomi, som en tilgang til, at imødekomme den bæredygtige vision. Deleøkonomi er dog ikke et nyt fænomen her i Danmark, da det bl.a. er det som dannede baggrund for andelsbevægelsen begyndelse og udvikling.

Del din historie om bæredygtighed med ClimEdU

Har du på nogen måde lånt nogle af dine ting ud, eller hjulpet din nabo med dine egenskaber, er du en del af deleøkonomien. Det samme gør sig gældende, hvis du har lånt noget af andre, hvor du ellers skulle havde været ude og købe det. Så lad os høre dine historier og tanker😉 Endvidere, hvis du på nogen måde tænker over bæredygtighed i din hverdag, så lad os da også høre dine tanker og historier her.

Hvis du kunne tænke dig, at få mere information om bæredygtighed, så skriv dig op til vores nyhedsbrev.